Havesiden

Havesiden.dk har igennem en lang årrække været samlingssted for have-entusiaster. I 2022 blev hjemmesiden dog lukket ned. Vi har forsøgt at genskabe så meget af indholdet derfra som muligt, så I stadigvæk kan få glæde af det.

Original tekst fra Havesiden.dk

Vi har på disse sider samlet forskellige have- og planterelaterede artikler, billeder, links, m.m. Vi ved at DU har nogle gode ideer og tips vi kan videregive på disse sider - og beder dig derfor om at skrive til os med hvad du mener andre kan have gavn af. Det være sig tips og tricks til havefolket, hvad enten det er om planter eller ting til og i haven. Eller det kan være et godt link til andre havesider. Du kan selvfølgelig også ligge inde med et meget flot havebillede, som SKAL deles med andre, men ikke selv har en hjemmeside at lægge den ud på. Så send til os, og vi klarer "ærterne". God fornøjelse og tak for dit besøg her på havesiden.

Hvert fjerde år er oldenborreår

Af Hansaage Bøggild Fra æg over larve til voksen bille varer den grådige oldenborres livscyklus fire år Med jævne mellemrum typisk hvert fjerde år indtræffer de såkaldte oldenborreår. Det får i hvert fald mange ældre havefolk til at tænke på oldenborrens skadevirkninger. Oldenborreårene var tidligere meget frygtede af både havefolk, landmænd og gartnere på grund af den skade, disse store insekter kunne forvolde på afgrøderne. Angreb er dog efterhånden blevet sjældnere, og alvorlige angreb forekommer nu om stunder kun lokalt En bekæmpelse er sjældent aktuel, men derimod kan en gennemført indsamling af larver, der ofte ses, når man behandler jorden, selvsagt forebygge angreb. Oldenborrerne lægger æg ijordoverfladen, helst i græsklædt jord. De to følgende år lever larven i jorden og æder sig tyk og fed. Den ernærer sig først og fremmest af planterødder, og den kan godt - især mod enden af sin larvetid, hvor den har opnået en længde på næsten fem centimeter - gøre betydelig skade lokalt på grund af sin grådighed. Larven kan for eksempel afgnave græsrødder så meget, at der fremstår pletter med udgåede planter. I slutningen af larvens tredje leveår forpupper den sig i en jordhule, og heri klækkes billen og overvintrer, hvorpå ben i viser sig det følgende forår på jorden. Det er denne fireårige udvikling, der resulterer i de tidligere så frygtede oldenborreår.

Grøn og frodig have med miljøplanter

Når vi dyrker vor have, er vi små amatører, som forsøger at gøre naturen kunsten efter. Nogle gange lykkes det, andre gange trives planterne ikke tilfredsstillende, og de angribes af sygdomme og skadedyr. Det skyldes altid, at vi ikke er dygtige nok. Vi må gå tilbage til naturen og se, hvad det er vi gør forkert. De mest iøjnefaldende forskelle er, at jorden ude i naturen så vidt muligt altid er dækket med grønne planter, og der vokser altid mange forskellige planter sammen. Vilde planter mistrives ikke, der er aldrig ødelæggende skadedyrsangreb, og jorden under de vilde planter er muldet og fuld af humus. Tilbage i haven kan vi konstatere, at der er megen bar jord, især i køkkenhaven, under frugttræer og bærbuske. Men nu er det ikke lige ukrudt, som vi vil kalde de vilde planter, når de vokser inde i ovre haver, vi er mest glade for, da det er aggressive planter, som stjæler lys, næring og vand fra vore kulturplanter. Men der er en anden mulighed. Der findes en gruppe mere fredelige planter, som vi kalder miljøplanter, som vi kan bruge til at dække noget af den alt for megen bare jord i vore haver med. Det er planter, som omhyggeligt er udvalgt for deres gode egenskaber med hensyn til bl.a. jorddække og jordforbedring. Hvis planter skal trives godt, skal de dyrkes i en levende jord med stort humusindhold og fin krummestruktur. Og en sådan jord får vi kun, hvis der er et rigt liv med masser af regnorme og mikroorganismer i jorden. Og de kan kun leve i jorden, hvis der er rigeligt med føde til dem i form af kompost og gamle planterester. Men mindst lige så vigtigt er det, at der er masser af rødder i jorden, da en vigtig del af mikroorganismernes føde er rodslim, som planterne udskiller. Miljøplanter giver derfor ekstra liv til havens jord, både mens de vokser, og når de visner ned og formulder. Og når der er rigt liv i jorden, får vi automatisk en finkrummet jord, da regnormene nærmest limer jordens småpartikler sammen til en stabil luftig struktur som yderligere bliver holdt på plads af planterødder. Så jo flere rødder jo bedre jord. En levende jord giver sunde planter, som angribes mindre af sygdomme og skadedyr. Og med større eller mindre områder med miljøplanter vil vi efterhånden også få færre skadedyr, da insekterne bliver rigere i haven, når der bliver nye levesteder og fødemuligheder i form af honning og nektar. De nyttige insekter, som holder antallet af havens skadedyr nede, behøver sådanne vilde områder for at overleve. Og miljøplanter som honningurt, sennep, boghvede, hvidkløver og kællingetand tiltrækker bier. Men miljøplanter er ikke kun til gavn for planter, dyr og insekter. Vi mennesker kan i løbet af sommeren glæde os over de mange smukke blomster i alle regnbuens farver.

Dæk jorden med et blomstrende plantetæppe.

Naturen dækker lynhurtigt al bar jord med ukrudt. Men det er bedre at vi kommer ukrudtet i forkøbet og så jorden til med miljøplanter, som kan dække og beskytte den med et grønt og blomstrende plantetæppe. Der kan være mange grunde til, at vi vælger at så en dækafgrøde på et større eller mindre område i haven. Det kan være det første år i en nyanlagt hav, eller en gammel tilgroet have er blevet ryddet. Køkkenhaven kan være blevet for stor, efter at børnene er flyttet hjemmefra, eller vi har måske ikke tid til at dyrke hele køkkenhaven netop i år. Køkkenhaven kan også være udpint af mange års intensiv og ofte ensidig dyrkning med bestemte afgrøder, eller jorden er dårlig og trænger til en jordforbedringskur. Og mellem frugttræerne er det både nemmere og bedre at så en dækafgrøde end at gå og hakke hele sommeren (dog ingen planter lige under unge træer ). Hvis jorden ikke skal dyrkes foreløbig, kan vi vælge at så en flerårig dækblanding, hvor boghvede og oliehør, som er etårige planter, blomstrer første år, og cikorie og kællingetand, som er flerårige, vokser videre og vil blomstre de kommende år. Hvidkløver er også en flerårig plante, som ved indsåning i græsplænen kan forsyne den med kvælstof.

Den etårige dækblanding består af honningurt, blodkløver og jordkløver.

Sået efter midsommer vil blod- og jordkløver overvintre som et grønt tæppe. Dækafgrøden tilfører jorden ny næring og humus fra de formuldede plantedele og rødder. Bl.a. en god portion kvælstof, da kløverne jo er bælgplanter, som ved hjælp af et vist samliv med kvælstofsamlende knoldbakterier, er i stand til at optage og binde luftens kvælstof. Hvis vi har plads til det i dyrkningen i køkkenhaven, kan vi lægge f.eks. en fjerdedel af arealet grønbrak på denne måde hvert år. Det vil give en god og levende jord. Vi kan også så et stykke til med en enkelt planteart, men det er bedst at så flere forskellige slags miljøplanter sammen, da det giver både den bedste jorddækning og den bedste gennemvævning af jorden med rødder. Til en god blanding bør der vælges både bælgplanter og ikke kvælstofsamlende planter, da bælgplanter binder mere kvælstof, end de selv kan bruge, og det kan optages af naboplanterne i en dækafgrøde, så kvælstoffet ikke udvaskes.

Kvælstofsamlende planter mellem grønsagerne.

Næringsstoffer er nødvendige for at planter kan gro. Miljøplanternes dybtgående rødder henter bl.a. kalium og fosfor op, som vore grønsager ikke selv kan nå ned og hente, og disse næringsstoffer frigives når miljøplanterne formulder. Mange af miljøplanterne (jord- blod- og hvidkløver, lupiner, fodervikke, serradel, kællingetand) er bælgplanter, som kan binde luftens kvælstof. Vi kan så at sige gøde med planterne ved at dyrke dem. Kvælstofbindingen foregår inde i de mange små bitte knolde, som kan ses på bælgplanternes rødder. Og denne produktion af kvælstof forurener ikke, og der er intet energiforbrug ! Vi kan gøde med bælgplanterne, enten som grønbrak, eller ved at dyrke dem sammen med grønsagerne. I mellem grønsagerne kan vi dog kun bruge jordkløver og serradel. Jordkløver på let muldjord, og serradel på en mere sandet jord - den kaldes sandjordens kløver. Disse planter er såkaldte konkurrencesvage planter, så selv om de vokser tæt på grønsagerne, er det grønsagerne som først og fremmest får vand og næring. Og så får grønsagerne selvfølgelig del i den kvælstof, som bælgplanterne ikke selv kan bruge. Men grøngødning er først og fremmest en langsigtet gødningsform, da den opsamlede næring i planterne først efter formuldning vil kunne give næringen videre til næste års grønsagsafgrøder.

Så forafgrøde og beskyt jorden mod udvaskning.

I det tidlige forår ligger jorden særlig ubeskyttet hen, og i det meget regnfulde forår udvaskes næringsstofferne let. En del af køkkenhaven skal først sås og plantes til i sidste halvdel af maj med f.eks. tomater, majs og agurker. På disse arealer kan vi nå at bredså en forafgrøde, som kan beskytte jorden og skaffe føde til jordens sultne regnorme og mikroorganismer. Selv om der først kan sås ca. midt i april kan både honningurt og sennep nå at gro godt til. Sennep er i familie med kål og bør ikke bruges som grøngødningsplante, hvis vi ofte dyrker kål, da vi herved øger risikoen for kålbrok i haven. En anden god forafgrøde er rækker med spinat, som fjernes efterhånden som f.eks. kål- og majsplanter skal bruge pladsen.

Mellemsåning og undersåning i grønsagsbede.

Det er ikke muligt at så grøngødning under alle grønsager. Men under kål, majs og tomater er det virkeligt godt, da grøngødningen allerede ved midsommer dækker jorden, så vi resten af sommeren er fri for at holde rent. Og det tætte plantedække giver en mere kølig og fugtig jord, som planterne trives virkelig godt i. Allerede inden udplantningen af majs, kål og tomater kan vi (som en slags forafgrøde) så 10-15 cm brede rækker med jordkløver eller serradel mellem de hovedrækker som kål, majs og tomater skal plantes ud i. Når grønsagerne er plantet ud sidst i maj, sås resten af arealet til med grøngødningen, dog ikke lige rundt om planterne, hvor jorden i stedet for bør dækkes mod udtørring med lidt grov kompost. Såning i mellemrækker kan også bruges mellem nyudplantede jordbær og mellem porrer (sås først midt i juli). I løbet af sommeren bør grøngødningen nedklippes 1-2 gange. Det afklippede kan lægges ind omkring grønsagerne som jorddække.

Serradel er enårig og visner ned.

Jordkløver overvintrer usikkert, hvis de sås inden midsommer, men hvis de bliver sået efter midsommer overvintrer de med et tykt grønt plantedække, som luner havens jord vinteren igennem, og holder på den gode jordstruktur. De er lette at hakke om i foråret.

Stop kvælstofudvaskning - så efterafgrøde.

Vore køkkenhaver ser som regel ret forfærdelige ud i efteråret, når først vi har høstet vore afgrøder. De tomme bede gror utrolig hurtigt til i ukrudt. Ukrudtet gror godt, for der er masser af næringsstoffer tilbage i jorden. Sådan set er det bedre med ukrudt end med helt tomme bede, da regnen ellers vil vaske næringsstofferne, og især kvælstoffet, ud i vore vandløb, fjorde og havne, hvor det vil ødelægge vandmiljøet og forårsage iltsvind og måske fiskedød. Og selv om vore haver kun er små stykker jord, så er der mange af dem, og vi har alle, uanset jordstørrelse, et moralsk ansvar for, at der ikke sker kvælstofudvaskning fra vor lille plet. Og i haverne er der tit meget kvælstof tilbage i jorden i eftersommeren. Hvis alle næringsstoffer skal opsamles effektivt, kan det ikke overlades til tilfældige fremspirende ukrudtsplanter, som desuden ville smide millioner af frø i løbet af efteråret. Der skal i stedet sås en efterafgrøde med miljøplanter, som vokser virkeligt hurtigt til og dermed optager mange næringsstoffer. På tidligt tomme bede efter løg, jordbær og ærter kan vi så en enårig dækafgrøde. Men framidten af august til midt i september, hvor bl.a. kartoffelbedene bliver tomme, skal vi så særligt hurtigudviklende afgrøder, enten miljøblandingen bestående af havre, boghvede, fodervikke og honningurt eller sennep. Inden vi sår efterafgrøden, løsnes jorden ved at vippe den løs med en havegreb (uden at vende den). Efterafgrødens planter gennemvæver hurtigt jorden og holder på den løse jordstruktur vinteren igennem. Både miljøblandingen og sennep beskytter jorden mod slagregn og kulde, og samtidig med at havens smådyr og fugle finder føde, læ og skjul her. Når foråret kommer, er der kun lidt visne plantedele tilbage, som kan rives sammen og kommes på kompostbunken. Jorden er smuldrende og fin, lige til at så i, når den kultiveres og rives (tung jord skal evt. først vippes løs med gravegreben). Vi kan helt undgå den tunge vintergravning ved at så efterafgrøde. Afgrøden kan dog også hakkes om efter midten af november og evt. indmuldes i det øverste jordlag. Efterafgrøden giver en smuk, grøn og frodig køkkenhave hele efteråret samtidigt med, at vi undgår at belaste vandmiljøet med kvælstofudvaskning. Næringsstofferne bliver i stedet optaget og gemt vinteren over i planterne og frigives i løbet af foråret og sommeren til glæde for næste års plantevækst på jordstykket. Efterafgrøde giver både ren jord og ren natur.

Miljøplanter i den kreative have.

Det vigtigste er egentlig ikke hvor og hvordan, vi bruger miljøplanterne, men at vi bruger dem. Lad fantasien råde. Hver en lille bar plet jord bør sås til. Lidt rød blodkløver her. En plet gule eller blå lupiner der, lidt honningurt eller oliehør på en tom plet i blomsterbedet, en række gul kællingetand langs solbærbuskene, en række blå cikorie langs havegangen. Eller lad dig inspirere af grøftekantens mangfoldighed og så din egen havekant med alle slags miljøplanter imellem hinanden. Plant også lidt morgenfruer og småblomstrende tagetes i køkkenhaven og mellem frugttræer og bærbuske, da de tiltrækker bl.a. svirrefluer, hvis larver æder bladlus. Kun din fantasi sætter grænserne for at udnytte miljøplanterne i din have. Og jo flere miljøplanter, jo bedre et havemiljø får du.

Sådan dyrkes miljøplanterne i praksis.

Miljøplanterne er ikke så krævende med hensyn til jord som vore grønsager, men selvfølgelig spirer og gror de bedre i velbehandlet jord. Hvis vi står med en byggeplads, som vi det første år vil så til med miljøplanter, skal jorden løsnes godt først, og hvis der har været store maskiner på arealet, så der er traktose, bør vi bekoste at få løsnet jorden i dybden, inden vi går i gang med at så haven til. Jorden vil have godt af at være tilsået med miljøplanter den første sommer, og den nybagte haveejer får bedre tid til at lægge haven an. Miljøplanterne kan jo bare hakkes om, efterhånden som haven skal tilplantes. Hvis vi vil forbedre en dårlig jord ved at så miljøplanter , bør vi begynde med at løsne jorden godt i mindst et spadestiks dybde, helst to. Alt, hvad vi behøver, er en gravegreb, en kultivator, en rive og så selvfølgelig frø. Frø af miljøplanter er af meget forskellig størrelse, fra store lupinfrø til bittesmå frø af hvidkløver. Sådybden varierer derfor - se bagpå frøposerne. De fleste miljøplanter bredsår vi, hvorfor det er vigtigt at så på et tidspunkt, hvor jorden er tilpas fugtig og varm. De fleste miljøplanter kan sås fra midt i april, når jordtemperaturen er nået op på 8-10 grader (når ukrudtets kimplanter begynder at vælte op af jorden). Såning i kold og ubekvem jord giver dårlig fremspiring. Langt de fleste miljøplanter kan sås hele sommeren - se oversigten over såtidspunkter sidst i dokumentet. Men det er lettest at få dem til at spire godt i foråret og sidst på sommeren hvor der er høj fugtighed i jorden. Det er meget vigtigt at der sås i fugtig jord. Hvis jorden er tør, så vand 1-2 døgn før jordbehandling og såning. Der kan dog også vandes efter såning med en siveslange, som forstøver vandet opad. Frøene spredes jævnt ud over arealet i passende mængder (se bagpå posen) og hakkes ned med riven i den anførte sådybde. Det er vigtigt, at alle frøene får god jordkontakt ved at jorden efter såning trykkes let til, enten ved at støde jorden til med bagsiden af riven eller ved at klappe jorden til med bagsiden af en skovl. På større stykker kan der bruges en nettromle. Miljøplanterne bør få lov til at stå så længe som muligt på jorden for at beskytte og forbedre den. Overvintrende grønne stykker kan stå til langt hen på foråret, men afgrøden bør dog omhakkes mindst 2-3 uger før såning af vore grønsager.

Blomstrende bambus

Mange har ringet og skrevet til mig om fænomenet "blomstrende bambus". Sidste år var der mange avisoverskrifter, der lød: "Massedød truer i haverne". Mange journalister render temmelig tit med en halv vind. Jeg ved ikke hvorfor bambus sidste år skulle blomstre mere end normalt. I 1913 blev de første gule bambus ført ud af Kina. De kom til Danmark i 1927. Det var den navnkundige planteskolemand Aksel Olsen i Odense, som lancerede de første gule bambus i Danmark. Med andre ord, samtlige gule bambus stammer fra det samme modermateriale, som kom fra Kina i 1913. Bambus er en relativ ny plante i Europa. På grund af dette er der en del uklarheder omkring dens blomstringscyklus. Nogle bambusarter blomstrer hvert 4. til 5. år. Hos andre arter er der et interval på 120 år. Sidste år så jeg dog af og til nogle blomstrende bambus, men ikke mange. Derimod er tendensen i år tydeligere, der er væsentlig flere planter i blomst end i 1994. Der er ingen forskere, der kan give en god forklaring på, hvorfor det sker, men tydeligt er det trods alt, at året efter en god sommer, så er der flere planter der "springer" i blomst. I år kan dette i princippet bekræftes efter den pragtfulde, lange, varme sommer sidste år. I 1977 blomstrede den første gule bambus i Danmark. Det skete bl.a. i en planteskole i Køge. Det var der i princippet ikke noget unormalt i. Det sjove var, at den plante der i sin tid blev indført fra Kina i 1927, som værende Sinarundinaria murielae (det latinske navn), slet ikke var den plante, man troede. De systematiske botanikere kunne på baggrund af blomsterne fastslå, at planten slet ikke var en Sinarundinaria - men en Thamnocalamus. Planten har artsnavnet spathaceus. Så hvis du fremover vil anskaffe en gul bambus fra planteskolen eller fra plantehandleren, skal du spørge efter en Thamnocalamus spathaceus. De fleste bambus minder i vækstform og af udseende meget om hinanden. Den sikreste måde til at skille planterne fra hinanden på, er den systematiske botanik. Her er det blomsterne, som viser i hvilket område i den systematiske botanik, vi befinder os i. Men når planterne ikke tidligere har blomstrer i Danmark, kan det være svært at placere den i systematikken. Hvis der kun er et fåtal af blomster, bemærkes det næsten ikke. Her kan de visne grenpartier klippes af, og der sker ikke yderligere. Hvis hele planten er gul og dermed vissen, skal den graves op og kasseres. Frøet kan evt. høstes og sås. På denne måde lykkedes det i 1977 på en planteskole i Køge at fremstille en ny hybrid, der hedder Simba. Det er en gul bambus med en meget kompakt vækst - den bliver noget lavere end den almindelige gule bambus. Hvornår denne så har tænkt sig at blomstre, er måske noget vore børnebørn kommer til at opleve. Bambus er en pragtfuld plante, som kan anvendes alle vegne. Den er sygdomsfri, vokser meget let og kræver næsten ingen pasning. Den kan klippes som hæk og bliver dermed meget tæt. Det er kun fantasien der sætter grænser for anvendelsen. Den kan anvendes i små haver, større haver og er fortrinlig i forbindelse med fredede bygninger. Om efteråret kan planten let deles. Men vær opmærksom på, at dele ældre bambus er et stykke arbejde for rigtige kolonihavefolk med kraftige overarme. En gammel motorsav er undertiden fortrinlig. Efter delingen eller omplantningen skal du sørge for rigeligt med vand. Men bambus er også på dette område meget lette, de signalerer til dig, når de skal vandes. Er de ved at tørre ud, krøller bladene sammen. Frem med vandkanden og en halv time senere har bladene foldet sig ud igen

Kartofler i haven

1. Kartoflen, vor bedste grønsag., bør ikke mangle i køkkenhaven. Selv i den mindste have, bør der være plads til et par rækker tidlige kartofler. 2. Brug ikke læggekartofler fra husholdningen, de kan være en kilde til sygdomssmitte, idet kartoffelsygdomme kan overvintre i de levende knolde. 3. Grundlaget for en god, sund avl er, at læggematerialet er meristemformerede, certificerede kartofler. 4. Plantedirektoratet har kontrolleret og godkendt disse kartofler i marken og igen efter sorteringen. 5. En sådan godkendelse garanterer, at marken, hvorfra disse kartofler stammer, har opfyldt betingelser og mindstekrav med hensyn til bl.a. virussygdomme (bladrullesyge, mosaiksyge, m.fl.) og iblanding af fremmed sort. 6. Kartoflen er en levende organisme, som kræver stadig omhu og pleje i både vækstperioden og under opbevaringen. Derfor er der lavet denne dyrkningsvejledning, som kan anbefales at følge. Forspiring Det er absolut en forskel, at knoldene er forspirede. Det kan betyde flere ugers forspring i vækstperioden. Hvornår Sidst i februar eller første uge i marts. Læggekartoflerne skal først have et varmestød: 15-20 grader i 8-10 dage. Herefter holdes temperaturen på 10-12 grader indtil lægning. Det er vigtigt, at der er lyst ved kartoflerne, idet det giver gode korte og kraftige spirer. Korte farvede spirer sidder bedre fast på knoldene end de lange blege spirer som dannes i mørke. Hvordan Kartoflerne sættes tæt sammen i flade æsker eller æggebakker. Den ende, der har flest øjne, vendes opad. Kartoflerne kan også lægges i potter med et lag spagnum, derved dannes der rødder inden udplantningen. Luftfugtighed Kartoflerne under forspiring ynder høj luftfugtighed. Hvis luftfugtigheden er for lav, tørrer knoldene ind, med et dårligt resultat til følge. For at undgå dette kan man, en gang imellem, fugte knoldene med en forstøversprøjte. Vigtigt er dog, at kartoflerne ikke må drive af fugt. Lægning (når ukrudtet spirer) Læg ikke kartofler i det samme jordstykke år efter år, men hav mindst 3 kartoffelfrie år. Læg ikke kartofler i kold og våd jord, det giver ofte manglende planter og uens fremspiring, samt angreb af andre skadevoldere, f.eks. rodfiltsvamp og sortbenssyge. Gødningen Før lægningen gødes med 6 kg f.eks. NPK 23-3-7 pr 100 kvm. Der kan også bruges organisk gødning. Når spirerne viser sig, gives der yderligere 3-4 kg af samme gødning pr. 100 kvm. Herefter gødes normalt ikke. Overdækning De kan få nye kartofler meget tidligt, hvis De dækker rækkerne med klar plastic eller fiberdug, straks efter lægningen, og lader planterne vokse op gennem folien (klip selv huller). Klar plastic har dog den ulempe at der meget nemt dannes masser af ukrudt. Hvor dybt og hvor tæt Rækkeafstand ca. 50-60 cm. Læggedybde ca. 5-6 cm. jord over knoldene og ca. 25-30 cm. afstand. Mindste afstand ved tidlige kartofler. Renholdelse Jorden holdes ren og løs ved forsigtig hakning og kultivering. Hypning foretages ved at trække jord ind over rækken med en rive eller hakke. Første - meget lette - hypning foretages lige efter lægningen. Anden gang når planterne er ca. 20-25 cm. høje. Denne gang rigeligt med jord, så man undgår grønne knolde. Vanding Kan som regel vente til spirerne er brudt igennem jordkammen. Den lille top kan klare sig med 15-20 mm. vand om ugen i form af nedbør eller vanding, medens en top på over 30 cm. kan bruge op til 30-45 mm. Afhængig af jordbund, læ og temperatur. Det er vigtigt, at jordens fugtighed vedligeholdes. Sygdomme En udbredt plage i haverne er kartoffelålen/kartoffelnematoden. Viser kartoffeludbyttet nedadgående tendens, kan det varmt anbefales, at skifte ud med nogle af de nye resistente kvalitetssorter. En anden udbredt plage er kartoffelskimmel. Det er en svampesygdom, der viser sig på bladene, først som en lille hvidlig belægning, der bliver afløst af brunlige pletter med total nedvisning til følge. Når angrebet frem til knoldene, starter en forrådnelse, der gør knoldene værdiløse. Optagning Det anbefales at bruge de tidligt modne sorter straks ved opgravningen. Det er en himmerigs mundfuld, der er let at tilberede som friskopgravede, og så er det på det tidspunkt, hvor priserne normalt er højest. Før optagningen af kartoflerne til opbevaring nedvisnes eller afhugges og fjernes toppen. Dette tjener to formål: 1) Kogefastheden forbedres - 2) Nedsættelse af risikoen for skimmel gennem nedsivning af svampesporer med regnvandet. Efter 14 dages forløb optages kartoflerne i tørt vejr, og tørres så hurtigt som muligt. Kartoflerne må ikke lægge for længe i sollys, der kan bevirke grønfarvning af knoldene. Herefter opbevares kartoflerne på et tørt, køligt og mørkt sted. Det er helt afgørende, at kartoflerne opbevares frostfrit og mørkt og ikke i for varm og tør luft.

 

Tidlige sorter ( B = brokimmum ) ( N = nematoderesistent )

Minea: B Meget tidlig, hvidkødet og oval. God spisekvalitet ved tidlig optagning. Velegnet til dyrkning under plast eller solfanger. Forspiring belønnes. Primula: B Tidlig, lysgul kød og langoval. God spisekvalitet. Ved tidlig optagning ret fast i kog. Revelino: B og N Tidlig, gulkødet og rund. Fast i kog. God spisekvalitet. Stort udbytte i jævn størrelse. Torva: B og N Ny dansk tidlig kartoffel. Gulkødet. God spisekvalitet og stort udbytte. Ret fast i kog. Sieglinde: B Middeltidlig, gulkødet, langoval. Middel udbytte. Salatkartoffel. Knoldene skal være fuldt modne og tørre før opbevaring.

Hovedsorter

Bintje: Middeltidlig, gulkødet og langoval. Ret fast til let melet i kog. God spisekvalitet. Mange anvendelsesmuligheder. Folva: B og N Ny dansk middeltidlig, gulkødet kartoffel. Stort udbytte, ret fast i kog. God spisekvalitet. En sort der ventes meget af. Hansa: Middeltidlig, gulkødet, oval kartoffel. Middel til stort udbytte. Mange middelstore knolde. Fast i kog. Udmærket salatkartoffel. Octavia: B og N Middeltidlig, gulkødet og oval kartoffel. Middel til stort udbytte. Mange jævnstore knolde. Fin spisekartoffel. Fast i kog. Sava: B Middeltidlig, gulkødet og oval kartoffel. Pænt udbytte af mellemstore knolde. Fin spisekartoffel. Fast i kog. God til opbevaring.

Specielle sorter

King Edward: Middeltidlig, hvidkødet, langoval kartoffel. Rødbroget sort. Ringe udkogning. God spisekvalitet. Ret modtagelig for skimmel Asparges: Middeltidlig, gulkødet, lang og krum kartoffel. Lavt udbytte og knolde i uens størrelse. Modtagelig for skimmel i top og knolde. Meget fin spisekvalitet. Vor mest efterspurgte festkartoffel.

Mere om kartofler

Der er så meget kontrol med kaftoffelavlen, at man skulle tro, man altid fik det bedste med hjem fra supermarkedet, men jeg synes ikke, kvaliteten altid står mål med kontrollens krav. Den ene dag er man heldig og får en pose med fine uplettede kartofler, der oven i købet ikke koger ud. Den næste dag kan hele posen koge ud til kartoffelmos. Og hvad læggekartofler angår, har jeg flere gange været udsat for at finde meget skurvede eksemplarer - ja nogle gange ligefrem mere eller mindre rådne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad en jydsk havekonsulent sagde til en avis: "Kartofler behandles som sten, men de bør behandles som æg". Den udtalelse han man lyst til at bekræfte, når man ser en mark blive ryddet for knolde som siden går igennem maskiner, der behandler knoldene nok så voldsomt. Men man kan heldigvis dyrke kartoflerne selv, og jeg må indrømme at det er aspargeskartoflerne jeg foretrækker. De er altid fine og velsmagende, men udbyttet er ikke stort. Jeg synes alligevel det er umagen værd kun at arbejde med dem, og det er min erfaring at det er en kartoffelart, der ikke er særlig vanskelig at dyrke. Alt det har man før hørt, og også havefolk der havde forsøgt sig med aspargeskartofler - uden at få noget ud af det. Det fik mig til at slå op i en halv snes forskellige havebøger, men mine bøger kender ikke denne kartoffel. Så jeg kan kun gentage de gamle ord: LET JORD - GERNE SANDET . . . GOD GØDNINGSKRAFT - MEN KALKFATTIG . . . Reaktionstal mellem 5 og 6 er næsten for meget. Planterne må aldrig mangle vand. Lægning fra midten af marts, hvis der ikke er risiko for frost. Hypning flere gange i løbet af sommeren, den første når toppen er 5-6 cm over jorden. Det må også tilføjes at aspargeskartoflen er meget modtagelig overfor svampesygdomme, kartoffelskimmel og kartoffelål. Her skal årsagen til de dårlige resultater måske findes. Er der kartoffelål i jorden, skal al dyrkning af kartoffel indstilles. Hvad angår skimmel, kan den begrænses ved hypning. Kartoffelskimmel er en svampesygdom, som først angriber bladene. Med regnen føres smitten ned i jorden og gør kartoflerne syge. Hypningen skal lede regnen ned mellem rækkerne i stedet for ned mellem kartoflerne. Hypningen giver dog ingen garanti mod sygdommen, men der findes andre skrappe midler.

Hvidløg

Hvidløg er et af de ældste løgtyper. Det har været kendt længe før vor tidsregning. Gæster man sydlige lande i Europa vil lugt og smag af hvidløg være uundgåeligt ved mødet med mad og mennesker. Planten har sin oprindelse i Vestasien. Under moderløgets skæl dannes flere tætsiddende sideløg. Plantens blade ligner porrens, men i virkeligheden kommer de helt fra plantens nederste del (basis), men de omslutter stænglen fuldstændigt, indtil de går vinkelret ud. Det er ikke vanskeligt at dyrke hvidløg. De skal helst bare passe sig selv, så bortset fra at de heller ikke tåler at drukne i ukrudt og andre planter, skal man ikke tage sig af dem. Hvidløg skal have en varm muldrig jord på en solåben plads i grønsagshaven. Man skal sætte hvidløgsfed, gerne fra den slags man bedst synes om, i 2 cm's dybde imellem september og oktober og beskytte dem med et godt vinterdække. Afstanden mellem løgene skal helst være 15 cm og 25 cm mellem rækkerne. Allerede tidligt næste forår skyder de grønne toppe op, og i august måned er de klar til optagning. De opbevares bedst som almindelige løg, men kan tåle at overvintre i jorden. Som stikløg kan man bruge et købt hvidløg. Det går som regel godt, men har man fået en god høst af hvidløg, skal man endelig bruge egne løg som stikløg. Disse har så nemlig nogle gode egenskaber som yngleløg. NB: Nogle mener at det bedste tidspunkt at sætte hvidløgsfed på er midt i april måned.

Bøger om haven

Disse bøger har man meget glæde af, når der skal planlægges i haven, eller bare som noget man kigger i, når vejret ikke er til udendørs arbejde (det sker heldigvis en gang imellem)

Grønsagshaven, af Helge Petersen. Udgivet af Politikens forlag, i samarbejde med De Danske Haveselskaber 1984. "Hvad enten man har 8 kvm. eller 1000 kvm. køkkenhave, vil man i GRØNSAGSHAVEN få den mest kompetente viden, den letteste anvisning og hjælp til det største udbytte. Bogen omfatter alle de grønsager og krydderurter, der kan dyrkes her i landet på friland eller i drivbænk; cirka 90 forskellige sunde og velsmagende produkter." "Forfatteren, havebrugskonsulent, cand.hort. Helge Petersen, lægger særlig vægt på at omtale de forhold, som kan øge udbyttet pr. arealenhed, fx. ved at dyrke to afgrøder på samme jordstykke, samme år eller dyrke hurtigvoksende grønsager mellem langsomvoksende" "Om forskellige bedtyper, gødningsforhold og meget mere"

KOMPOST - så let, så godt, af Paul Seitz. Holkenfeldts forlag 1989. "Kompost er naturens egen sunde næring til alle former for planter, frugtbuske og blomster. Kompost giver jorden det humusindhold, der er så afgørende for en rig høst og laver man sin egen kompost, er man med til at nedsætte forureningen. Man kan i sin egen have yde sin personlige indsats. Kompost er slet ikke så vanskelig at lave. Denne bog beskriver, hvad der er værd at vide, når man anlægger en kompostdynge og går i gang med at fremstille sin egen plantenæring".

Økologisk køkkenhave, af Poul V. Østergaard, udgivet af Skarvs Havebøger i samarbejde med Det Danske Haveselskab 1994. "Mere end 20 års erfaring ligger bag denne nyudgivelse af Økologisk Køkkenhave. Bogen, der er blevet en klassiker i dansk havelitteratur, er totalt gennemarbejdet i lyset af den nyeste viden om økologisk dyrkning og de mange erfaringer, der er høstet siden den første udgave". "Økologisk Køkkenhave rummer praktiske løsninger på problemerne og forklarer den teoretiske baggrund for økologisk havebrug".

Gyldendals "Blomsterhaven" ISBN 87-00-20814-0. En bog, som jeg gerne vil anbefale. Der gives en grundig indføring i kunsten at skabe frodige, harmoniske beplantninger. En lang række stauder og sommerblomster, herunder løg og knoldplanter, græsser og bregner gennemgås og portrætteres. Der gives sikre anvisninger på hvorledes planterne formeres, og hvor de skal vokse for at sikre trivsel og sundhed. Der er lagt vægt på at haven skal være et fristed for både planter, dyr og mennesker - den kemikaliefri blomsterhave. Der findes 500 farvefotos og 150 instruktive tegninger.

Vand med omtanke i haven

De sidste par års ringe nedbør har været til stor skade for især de træagtige planter i skoven , langs vejene, i parker og haver. Derfor vil et par ord om planterne og deres afhængighed af vand, nok være en læsepause værd, inden vi begynder sæsonen 1997 Planterne optager vand fra jorden og afgiver det meste igen ved fordampning. Derved reguleres plantens temperatur, hvilket for dem er en livsbetingelse. Når urteagtige planter falder sammen i en tør, varm sommerperiode, kan det være fordi planterne ikke har haft mulighed for at fordampe tilstrækkeligt og derved visner eller dør de.. Derfor vil skygning af planter have en gavnlig effekt i en varm, tør periode. Det gælder først og fremmest nyplantede vækster, der endnu ikke har fået rødderne rigtigt i gang. De kan have svært ved at suge vand nok op, selv om de vandes rigeligt. Det er også vigtigt at give planterne gode betingelser for at udvikle et ordentlig rodnet. En plante med et stort forgrenet og dybtgående rodnet har meget lettere ved at klare en tørkeperiode, end planter med et svagt rodnet. Derfor må råjorden under muldlaget ikke være komprimeret, men skal være løsnet, så planternes rødder kan trænge i dybden og hente vand der. Er jorden tæt pakket, er der også risiko for, at regnvandet vil blive stående i muldlaget. Det er skadeligt både for mulden og for planterne, da det medfører, at der ikke er luft nok i mulden. Luft og dermed ilt er nødvendigt for, at planternes rødder kan ånde og udvikle sig. Endelig er fordampningen fra en bar jord højere end fra jord, der er plantedækket. Hvis planterne ikke dækker jorden, så lønner det sig at lægge et lag kompost, flis, halm, planteaffald som hækafklip eller lignende på jorden for at nedsætte fordampningen.

Her skal vandes

Selv om regnen svigter, vil planternes fordampning fortsætte. Det betyder, at man skal komme planterne til undsætning med vand. Det sker hyppigst i månederne maj og juni. Her kan fordampningen let komme op på 3-4-5 millimeter pr. døgn, hvis solen skinner og det samtidig blæser. Tænk bare på, hvor hurtigt vasketøjet tørrer på en forsommerdag. Etablerede træer og buske og græsplænen kan klare sig gennem en normal tørkeperiode. Græsplænen vil hurtigt komme til at se afsvedet ud, når der kommer tørke. Men den vil til gengæld hurtigt rette sig, når der igen kommer regn. Etablerede buske og træer vil sjældent tage varig skade, fordi de har rødderne langt nede i jorden og kan tåle mere tørke end de urteagtige planter. Er haven derimod under opvæksten og træerne og buskene nyplantede, er det ofte nødvendigt at vande dem i tørre perioder. Blomsterbede, rosenbede og surbundsbede har i tørre perioder behov for vand, hvis de skal trives tilfredsstillende.

Det rigtige tidspunkt og hvor meget ?

Man kan selv holde øje med vandbalancen, hvis man har en beholder med vand, med en målepind stående. Så kan man på en god muldet jord give omkring 30 millimeter vand, hver gang vandstanden i beholderen er faldet 30 millimeter. På sandjord må man i gang allerede når vangstanden er faldet 20 millimeter. Så skal der gives 20 millimeter. Holder man ikke regnskab med nedbøren og fordampningen, kan man som tommelfingerregel vande på den gode muldede jord midt i maj og igen 3 uger senere. Begge gange gives mindst 30 millimeter. På sandjord, der ikke har så god evne til at tilbageholde vandet, skal vandingen påbegyndes lidt tidligere og der vandes i alt 3 gange med 14 dages mellemrum. Der tilføres mindst 20 millimeter pr. gang.

Hvordan der vandes ?

Det er mest økonomisk at vande med siveslanger. Det er plastslanger, hvor vandet kan sive ud af små huller i slangen. De fås i forskellige udgaver. Siveslangerne lægges på jorden inde mellem planterne under bladene. Således går der ikke vand til spilde ved fordampning fra oversprøjtede planter. Vander man med en spreder, skal man sikre sig, at den fordeler vandet jævnt. Vanddråberne må ikke være for store og vandingen skal være tilpas langsom, så jorden kan nå at suge vandet op. Jorden må ikke stå blank af vand. Det kan få den til at slæmme, så strukturen i det øverste lag ødelægges. Vanding med spreder skal foregå i vindstille vejr enten tidligt om morgenen eller hen under aften.

Spar på vandet

Vand er blevet dyrt, derfor kan det betale sig at udnytte regnvandet fra taget. Hyppigst ser man mindre tønder installeret ved tagnedløbet. Lidt har også ret men når det drejer sig om at vande haven, er en tønde med et par hundrede liter vand ikke nok til at vande hele haven med. En anden mulighed er at føre tagvandet ud i et tæppevandingssystem. Det er et netværk enten af drænledninger med slidser eller smalle render fyldt med singels. Tæppevandingssystemet skal sikres overløb, f.eks. faskine. Det har ikke noget reservoir, men sikrer at al sparsom nedbør på taget, kommer planterne til gode. Uanset hvilken metode man vælger, bør man kontakte foreningens bestyrelse, da man skal sikre sig at tingene bliver forsvarligt lavet. Resultatet skulle jo gerne blive at tagvandet kommer planterne til gode og ikke er til gene for en selv eller naboen. Det tiltalende ved at bruge regnvand i haven er, at det gavner miljøet når det føres gennem jorden tilbage til grundvandet i stedet for gennem kloakken og ud i havet.

Den økologiske have

Der kunne skrives tykke bøger om kemiske sprøjtemidlers virkninger og bivirkninger. Men hvorom alting er, så forstyrrer sprøjtegifte det mikrobiologiske liv i mulden og dræber ofte - foruden de skadelige insekter - nyttige arter, der lever af skadedyr. Der er risiko for nedvaskning af sprøjtemidler eller deres nedbrydningsprodukter til grundvandet. Mange midler er giftige for mennesker - ikke mindst børn. Og endelig er der sundhedsrisici og affaldsproblemer i forbindelse med selve produktionen. Økologien starter inde i dig selv. Sålænge du betragter jorden som et nødvendigt onde til dine planter at stå fast i og havearbejdet som en sur pligt eller først luger når ukrudtet står højt. Så længe får du ikke meget held med økologisk dyrkning. Sålænge jorden er en fjende, der skal overvindes, når man længst med sprøjte, fræser og kunstgødning. For at dyrke økologisk må du udvikle lidt af den fornemmelse for jord, ukrudt, afgrøder og vejrlig, som de gamle landmænd havde, før de bare kunne springe op på en traktor med et helt spand hestekræfter. Det gælder om at iagttage mere og knokle mindre, det er f.eks. meget nemt at fjerne ukrudtet, når det har 2 kimblade, især hvis det er solskin og blæst. Men det er meget besværligt, når ukrudtet er 5 cm højt og vejret er fugtigt. En økologisk have, giver først den fulde glæde, når man begynder at kende sin jord, ved hvordan den reagerer, hvor længe man skal vente efter regn før den er nem og tilgængelig. En have kan ikke passes ind i familiens hårdtbookede kalender. Selvom der er 4 ekstra fridage i påsken, er det ikke sikkert at vejrguderne lægger bygerne, så din jord er bekvem på den dag du sætter af i kalenderen. Arbejdet i haven må planlægges på jordens præmisser. Det gælder iøvrigt også anvisningerne i denne bog, de gode helt igennem økologiske råd må tillempes netop din jord, og det er ikke sikkert at alle rådene fungerer i din praksis. (uddrag af: Heine Refsing: "Dyrk haven økologisk - i naturlig balance". Forlaget Frydenlund, 1998) Skadedyr, sygdomme og ukrudt plager mange haveejere, og ofte griber man til sprøjtemidler for at løse problemerne. Men der findes alternativer. "Dyrk haven økologisk" handler om, hvordan besværlighederne kan løses gennem et samarbejde med havens fugle, nyttige insekter, og jordens mikroorganismer. Haven er et stykke natur og bogen beskriver hvordan en mangfoldighed af arter kan skabe den balance, som forhindrer enkelte arter i at tage overhånd og blive et problem. "Dyrk haven økologisk" giver mange praktiske råd til brug i køkkenhaven, prydhaven og drivhuset.

Svampeturen

Hvad enten du påtænker at gå på svampetur eller ej, så er det følgende skrevet så stemningsfuldt, at man bliver i godt humør af at læse det. Det er de første par afsnit af "Den ny Svampebog" af Johannes Sandblom og Sigrid Jansson. (Jeg har desværre ikke kunnet finde et årstal på bogen)

Ifør Dem en aarle Morgen i September det bedste Humør og de daarligste Klæder. Tag godt Fodtøj paa, hæng en rummelig Kurv over Armen, stik en Foldekniv i Lommen og tag hele Familien med ud paa en Svampeekskursion, hvor De for en Stund visker Dagliglivet Bryderier ud af Sindet og overgiver Dem helt i den store Naturs Vold. Glem ikke en ordentlig Madpakke, thi kom ihu, at Skoven tærer, og medtag denne Bog, som skal være et Pas til den eventyrlige Rejse gennem Svampenes forjættede Land. Allerhelst skal det være en Dag efter en ordentlig Rodbløde, naar Efteraarsregnen er faldet rigtig tæt og har vækket Svampeterrænernes hvilende Mycelier til sydende Energi. En saadan Dag kan De være sikker paa at komme med til Svampenes store Aarsfest. Paa Vej til Skoven. Mens Duggen endnu ligger paa Græsset, skal De slaa ind paa en Sidevej og styre Kursen gennem kratbevoksede Overdrev og Enge for derefter at fortsætte ad blødt bugtende Veje og Stier gennem Granernes lukkede Søjlehaller og Bøgehøjskovens Kuppelsale. Holder De bare Øjnene aabne, saa skal De snart opleve at se de første Forposter i Svampelandets brogede Eventyrrige. Der i Parken ved den gamle Herregaard ser De allerede en flot Gruppe af de statelige, hvide, silkeglinsende Mandel-Champignoner, netop tjenlige til at komme i Kurven, og paa en skraanende Eng længere fremme holder et lystigt Selskab til, iført skarlagenrøde og kanariegule Kjoler. Det maa være unge Piger af Vokshattenes graciøse Slægt. Midt ude i Engen skinner nogle hvide Pletter frem. Det er sandelig den lille Frøken Mark-Champignon, iført sin hvide Sommerhat, foret med rosa Silke, og i Selskab med hende viser den robuste Hr. Skællet Støvbold sit koparrede Ansigt. Til Ringdans i Skovens sale. Er De heldig, saa finder De i Skoven hen til de Steder, hvor der Aar efter Aar forekommer de samme tæt myldrende Svampeskarer. Staar Lykken Dem særlig bi, saa De maaske allerede under Granerne i Skovbrynet møder selve Majestæten i Svamperiget, Kejser-Champignonen. Herude plejer ogsaa den statelige Officer i Livvagten, Hr. Stor Parasolhat, at holde til saavel som dennes bly rødmende Søster, Rabarber-Parasolhatten. Og i Fyrreskovens stærke Luft staar De over for den Ægte Ridderhats gule, elegante Uniform, medens solide Borgermadammer af den store Familie Skørhat i røde, gule, grønne eller blaa Folkedragter pranger paa Mosskrænterne under de høje Bøge. Her kan De ogsaa møde andre af det pæne Borgerskab, f. Eks. Hr. Rørhat, i Særdeleshed ofte ham, der bærer fornavnet Karl Johan, mindre hyppigt de prægtigt friserede Medlemmer af Gartnerlauget, Kusinerne: Blomkaalssvamp der har for skik at anbringe sig under gamle Fyrretræer, og Drue-Køllesvamp, som foretrækker Bøgenes Selskab. Jo dybere De kommer ind i Skoven, des interessantere bliver det. I Naalene under Granerne ser De elegante, blaaviolette Skikkelser, hele Kolonier, som samles i "Hekseringe". Det er den højt ansete Blaa Heksering-Ridderhat. Paa et Par gamle Bøgestubbe tripper kokette, smaa Ben, iført uldne Sportsstrømper. Det er unge Damer af den selskabelige Familie Foranderlig Skælhat. Mon de ikke venter paa en Koncert af de sorte Trompetsvampe, som i Mosset under Bøgene tæt derved myldrer i en saadan Fylde, at de let vil kunne give Top paa Svampekurven. Nu er der Liv i Skoven. Et Selskab glade Purpur-Ridderhatte flokkes oppe paa Granstubbene, hvorfra de mere uforstyrret kan betragte den store Fest. For hvert Skridt De tager, møder De en ny Sensation. Klædt i Højtidsskrud med prægtigt dekorerede Hatte og med elegante Ringe eller Slør er hele den store Slægt af de forskellige Svampefamilier mødt op paa vor Vej. Der rækker en Eg en bloddryppende Tunge ud; det er Oksetungesvampen, som ved rigtig Behandling kan blive til den fineste Svampebøf, og under en gammel Bøg byder æggegule Kantareller deres Overflødighedshorn frem til Beskuelse. Ja, Svamperiget har mange Indvaanere, og blandt dem eksisterer baade Aristokrati og det jævnere Borgerskab. Der forekommer nøjsomme og medgørlige Folk, der finder sig til Rette næsten hvor som helst, og kræsne, stædige Personligheder som visse Rørhatte, Brødrene Lærke-Rørhat, Birke-Rørhat og Aspe-Rørhat. De lader sig ikke overtale til at forlade Skyggen af de Træer, der har givet dem deres Navn. Masser af gode Spisesvampe. For det meste se De Svampenes forskellige Familiemedlemmer samlede i store Grupper eller Klynger. Det gladere Svampefolk danner store Ringe, andre igen er mere militært opmarcheret i lange Rækker, ja rigtige Kolonner. Det er et Rigt folk, som vilde kunne levere Mad til det halve Land, om vi bare kunde lære dem at kende og tillave dem paa den rigtige Maade. Vort Spisebord vilde da næsten komme til at segne af lækre Frokostretter, stuvede Svampe og Svampeomeletter, marinerede Svampe og Svampesupper, delikate Sager, kan De tro. Der findes jo Pickles- og Salatsvampe, Sylte- og Krydderisvampe, Soya- og Stegesvampe. Ja, alt dette vilde være lutter Fryd og Gammen, om ikke nogle Medlemmer af selve Dynastiet, de fine hvide Champignoner, besværedes af et Par forbryderiske Dobbeltgængere, blandt andet en særlig ubehagelig Personage, Den Grønne Fluesvamp. Han viser sig ude i Skoven oven i købet i dette fornemme Selskab. Men baade denne Bandit og hans Kumpan, Giftmorderen Giftig Rødblad, samt et par andre uhyggelige Personer vil vi granske nøjere længere fremme, naar de forsøger at genere os under vor Søgen efter Frk. Taage-Tragthat og andre tiltalende Væsener.

Jordbærsorter

Sort Høst Beskrivelse Egnethed
Avanta Meget tidlig Middelkraftig vækst, med mellemstore bær. Lette at plukke og holdbarheden god. Lys lakserød til orangerød. Godt udbytte for en tidlig sort. Smagen er syrlig/sød, men god. Har en god overvintring, men kan angribes af meldug Lover godt, men kender ikke tilstrækkeligt til en vurdering. Man bør se tiden an et par år.
Zefyr Tidlig Bærrene er store først på sæsonen. Farven er jævn stærk rød. Smagen er frisk, syrlig og ret kraftig, er velegnet til frysning og syltning. Modtagelig for meldug. En god sort, men bør ikke plantes i et for stort omfang, da den ikke kan leve op til de senere sorter.
Honeoye Tidlig Amerikansk sort. Kraftig og sund vækst. Vinterfast. Får store skinnende røde bær. Ret modstandsdygtig overfor meldug og gråskimmel. Let syrlig smag. Kan ikke med de nuværende resultater anbefales. Farven lover mere end smagen kan holde.
Korona (nyhedsbeskyttet, må ikke opformeres uden betaling af licens) Middel Kraftig vækst med stort udbytte. Har en god smag, sød med svag aroma. Store og pæne faste bær. God overvintring, men kan angribes af gråskimmel. Kun let modtagelig overfor meldug. Kan anbefales som et rigtigt godt jordbær, med en fin farve og en god smag. Husk rigeligt med vand.
Onebor (nyhedsbeskyttet, må ikke opformeres uden betaling af licens) Middel tidlig Kompakt vækst. Bærrene meget store og regelmæssige. Farven skinnende rød. Er følsom overfor tørke Kan ikke anbefales på lette jorde.
Senga Sengana (nyhedsbeskyttet, må ikke opformeres uden betaling af licens) Middel tidlig Middelkraftig vækst. Bærrene mellemstore. Smagen er syrlig med en karakteristisk frisk aroma. Godt udbytte og har en god overvintring. Meget velegnet til frysning. Kan angribes af gråskimmel. Kan anbefales. Et udemærket dessertbær, m.m. Skal vandes meget i tørre perioder ellers bliver bærrene meget små.
Elsanta Middel tidlig Middelkraftig vækst. Giver et stort udbytte. Smagen lidt syrlig, men kunne nok være bedre. Ikke særlig velegnet. Kan angribes af meldug og er ikke helt vinterfast.
Polka Middel tidlig Kraftig vækst og stort udbytte. Bærrene er middelstore i begyndelsen af perioden. Fin sur/sød smag, minder noget om Senga Sengana. Mindre modtagelig overfor meldug og gråskimmel. Kan anbefales som et fint bær. Eventuelt til afløsning for Senga Sengana.
Dania Sen En sen sort. Kraftig opret vækst. Store kegleformede bær med en dybrød farve. Smagen er lidt syrlig, men med en svag aroma. God sort til lette jorder. Moderat modstandsdygtig overfor gråskimmel, og er ikke modtagelig for meldug Anbefales kun såfremt man ønsker en sen sort. Bør kun plantes på lettere jord.

Sommerblomsteroversigt

Navn på plante Højde i cm (cirka) Farve Blomstring Lys Jordbund
           
Blåkvast under 30 hvid-blå sommer-efterår sol-halvskygge let-fugtig
Løvemund 30-70 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol let
Margerit over 70 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol-halvskygge let
Sommerbegonie under 30 hvid-blå sommer-efterår sol-halvskygge fugtig
Tusindfryd under 30 hvid-rød forår-sommer ?? let
Morgenfrue 30-70 gul forår-efterår sol-halvskygge let-fugtig
Sommerasters 30-100 gul-rød-blå sommer-efterår sol let-fugtig
Havetøffelblomst 30-70 gul sommer-efterår sol-halvskygge let
Marieklokke over 70 hvid-rød-blå sommer-efterår ?? let
Jomfruskørt under 30 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol let
Nellike 20-70 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol let
Kapmargerit under 30 blå sommer-efterår sol-halvskygge let-fugtig
Fuchsie 30-over 100 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol-halvskygge let-fugtig
Påfugleblomst under 30 gul sommer sol let
Helitrop 30-70 blå sommer-efterår sol let
Flittiglise under 30 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol-halvskygge let-fugtig
Ildkrone 20-70 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol-halvskygge let
Marmelukærme over 70 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol-halvskygge let
Lobelie under 30 blå sommer-efterår sol-halvskygge let-fugtig
Biblomme under 30 hvid-blå sommer sol let
Abeblomst 30-70 gul-rød sommer-efterår sol let
Vingetobak 30-70 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol let
Kapsk margerit under 30 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol let
Pelargonie 30-70 hvid-rød-blå sommer-efterår sol-halvskygge fugtig
Petunie 20-70 hvid-gul-rød-blå sommer-efterår sol let
Fjerblomst 30-70 blå sommer-efterår sol let
Salvia 30-70 gul-blå sommer-efterår sol let
Gråblad under 30 grå sommer ?? let-fugtig
Tagetes 30-100 gul-rød sommer-efterår sol-halvskygge let-fugtig
Susanne m.d.s.ø. over 70 gul-rød sommer-efterår sol fugtig
Tallerkensmækker under 30 gul-rød sommer-efterår sol-halvskygge fugtig
Jernurt under 30 hvid-rød-blå sommer-efterår sol let
Stedmoder under 30 hvid-gul-rød-blå sommer sol-halvskygge let-fugtig

Græsplænen

Dæhnfeldt universal græsplæne er en alsidig blanding, der trives udmærket i både sol og skygge og på tørre og fugtige steder. Den giver et robust græstæppe, hvor ukrudt har svært ved at få fæste. Slidstyrken er rimelig god, men kan ikke måle sig med Villa Græsplænen. Universal Græsplænen er sammensat af almindelige græssorter og er derfor prisfordelagtig. Den kan sås om foråret og i forsommeren (samt naturligvis om efteråret) og vil alligevel etablere sig hurtigt.

Forberedelse af arealet

Hvis græsplænen skal anlægges ved et nyopført hus, er det vigtigt at få fjernet byggeaffald og opgravet råjord. Større trærødder skal også væk, da de ellers kan blive årsag til sygdomme i græsplænen. Jordbehandling er vigtig

Pakkestørrelser :

Græs trives kun rigtigt, når det gror i porøs jord. Nedbøren skal kun sive ned i jorden, og græssets rødder skal kunne vokse uhindret i dybden. Hvis der har været kørt med entreprenørmaskiner på arealet, er det nødvendigt at foretage en grubning eller en dybdeharvning. Jorden skal være løs og luftig i to spadestiks dybde.

Planering

En græsplæne skal være jævn og plan - men den behøver ikke være vandret. Tværtimod kan det godt være en fordel, hvis den har et fald væk fra huset. Planering bør foretages i råjorden. Derfor kan det være nødvendigt at grave muldlaget af plænearealet, inden man planerer. Bagefter lægger man mulden tilbage i et jævnt ensartet lag.

Jordforbedring

Græs kan bedst lide en let, grusblandet jord. Hvis man har en stiv, lerholdig jord i sin have, bør man derfor tilføre den 10 cm grus og fræse det omhyggeligt ind i mulden. Alle jordklumper skal slås i stykker, så vækstlaget er ensartet mindst 25 cm ned. Ellers risikerer man, at græsplænen bliver ujævn i løbet af nogle år, når jorden sætter sig. Det er et stort arbejde, men belønningen viser sig år efter år i form af en sund og problemfri græsplæne. Jorden skal være fast, men ikke komprimeret Når jordforbedringen er udført, river man arealet igennem og fjerner sten, rødder og ukrudt. Herefter kan man køre jorden henover med en meget let gittertromle, så den bliver fast, men stadig er porøs og luftig i dybden. Man kan også gå arealet over med små trippende skridt, der lapper over hinanden. På denne måde får man fjernet bløde pletter og luftlommer i vækstlaget, som ellers hurtigt kan gøre plænen ujævn. Arbejdet skal udføres en dag, hvor jorden er tør. Ellers gør man mere skade end gavn. Nu skal arealet finplaneres. Det gør man lettest ved at trække en lang stige hen over jorden i to reb og derefter udglatte ujævnheder med en rive.

Forberedelse til såning

Inden græsset sås, skal arealet grundgødes, så der er startnæring til de spirende frø. Der skal bruges en almindelig blandingsgødning, f.eks. NPK 16:5:12, Hoechst, Nitrophoska eller TRIM. 3 kg pr 100 kvm vil som regel være passende. Gødningen fordeles jævnt over arealet. Derefter river man den over en sidste gang, så jorden er løs og luftig.

Hvornår skal græsset sås ?

Det bedste såtidspunkt er fra midt i august og frem til midten af september. På denne tid af året er jorden og luften varm, og der kommer normalt en del regn. Det giver græsfrøet fine spirebetingelser. Nogle græsblandinger kan sås om foråreteller tidligt på sommeren. Alt andet lige tager spiringen dog længere tid på grund af den lavere jordtemperatur, og der kommer også ofte en tørkeperiode i maj, som kan give problemer.

Såning

Græsfrø kan sås med hånden eller med en såmaskine. Hvis man vil så med hånden deler man frøet op i fire lige store portioner, som man fordeler jævnt over arealet fra alle fire sider. Hvis man bruger såmaskine, kan man nøjes med at dele frøet i to portioner, som sås på langs og på tværs af arealet. Uanset hvilken metode man foretrækker, skal frøet blandes omhyggeligt igennem, både før man deler det op i portioner, og før man udspreder den opdelte mængde. Når frøet er strøet ud, river man arealet med meget let hånd for at dække frøene med et tyndt jordlag - højst 0.5 cm, eller kører arealet over med en let gittertromle. Hvis man tromler, er det bedre at bruge en gittertromle end en fast tromle. Gittertromlen arbejder græsfrøet ned i øverste lag, men efterlader alligevel jordoverfladen pænt og ensartet uden risiko for skorpedannelser.

Klipning

Den nysåede græsplæne skal klippes første gang, når græsset er 4-6 cm højt. Ved denne første klipning, må man kun fjerne 1-2 cm af bladspidserne. Derefter kan man gradvis sænke klippehøjden. Den etablerede plæne skal klippes første gang i marts eller april måned, naturligvis afhængigt af vejret. Sidste klipning foretages i oktober eller november. Den normale klippehøjde er 3-3.5 cm , og den bør man ikke gå under. Der skal være en vis bladmasse til at skaffe solenergi til græssets vækst. I sommerperioden kan man øge klippehøjden til 4-4.5 cm. Af hensyn til græssets vækst, må man aldrig fjerne mere end en tredjedel af bladlængden ved en enkelt klipning. Der er ingen grund til at fjerne det afklippede græs fra plænen. Det giver en smule næring, og det mindsker vandfordampningen i tørre perioder. Den pæneste klipning får man ved at klippe i tørvejr og ved at ændre klipperetning ved hver klipning.

Gødskning

Hvis plænen skal holde sig smuk og slidstærk, skal græsset være i god vækst. Derfor er man nødt til at tilføre plænen gødning. Men det er vigtigt, at man tilfører plænen de rigtige næringsstoffer i de rigtige mængder og på de rigtige tidspunkter. Ikke for meget, for så kan græsset ikke optage næringen, som i stedet vil bidrage til forurening af miljøet. Og ikke for lidt, så græsset udsultes. Græsplænen må kun gødes, når den er tør. Hvis stråene er fugtige, klæber gødningskornene sig fast til dem, og den store koncentration vil medføre svidninger. Hvis græsset er tørt, falder kornene ned i bunden af plænen, hvorfra de opløses gradvist, så gødningen siver ned til rodnettet, når der kommer vand til. Det ideelle er at udsprede gødning på en tør plæne, lige før det begynder at regne. Hvis man ikke kan ramme sådan et tidspunkt, må man vande plænen igennem, efter at gødningen er udstrøet. En græsplæne har brug for kvælstof, fosfor, kalium og magnesium. Det vil den få i de standardgødninger der findes på markedet, f.eks. NPK 16:5:12, Hoechst, Nitrophoska eller TRIM, suppleret med en gang kalksalpeter hen på sommeren.

En gødningsplan for en velplejet græsplæne kan se sådan ud :

Vanding

I Danmark er nedbørsmængden normalt stor nok til at holde en græsplæne i god vækst, men i langvarige tørkeperioder kan det være nødvendigt at vande. Hvor meget en plæne har brug for, afhænger af jordbundsforholdene. På en let sandjord må man vande hyppigere end på lerjord, er kan holde mere vand i sig på grund af sin struktur. For at gøre vandingen så virkningsfuldt som muligt og begrænse vandforbruget bør man vande få gange, men i dybden. Det vil sige, at man bør give 25 mm pr kvm, hver gang man vander. Hvis man kun tilfører nogle få millimeter, gør man mere skade end gavn, fordi jorden så kun bliver fugtig nogle centimeter ned. Græsset danner sit rodnet i denne fugtige zone, og i en virkelig tørkeperiode har det så ingen modstandskraft, fordi rødderne ikke når ned i de dybere vandbærende lag. Den mest effektive vandudnyttelse får man faktisk, hvis man vander, lige efter at det har regnet. Det lyder skørt, men princippet er, at man tilfører den vandmængde, der mangler i at regnen har givet en grundvanding på 25 mm pr kvm. Hvis det altså har regnet 12 mm, så tilfører man yderligere 13 mm. Så vil græsset danne rødder helt nede i 30 cm´s dybde, og plænen vil være modstandsdygtig over for tørke, fordi det veludviklede rodnet har et meget større jordlag at hente vand fra.

Ukrudt

I en nysået plæne vil man altid kunne se en masse af de almindeligste ukrudtsarter spire frem. De kommer fra frø, der bliver bragt frem i jordoverfladen ved jordbearbejdningen Det skal man ikke lade sig gå på af. De fleste arter ukrudt kan ikke tåle klipning, sådan som græsset kan, så når først plænen er blevet klippet et par gange, vil ukrudtet være væk. Der er dog en lille gruppe ukrudtsplanter, der har så lav og udbredt vækst, at de kan trives helt nede under plæneklipperens klippehøjde. De kan luges bort med et ukrudtsjern, eller de kan behandles kemisk. Hvilket ukrudtsmiddel man skal bruge, afhænger af hvilke ukrudtsarter man har i plænen, men i de fleste tilfælde er et hormonmiddel at foretrække. Det skal udsprøjtes tidligt om morgenen, et par dage efter at græsset er blevet klippet. Herefter bør der gå mindst 3 dage, inden man klipper græsset. En nyetableret plæne bør ikke behandles med kemiske ukrudts-midler det første år. Græsset bør under alle omstændigheder være i god vækst, når det behandles. Og så gælder det her som så mange andre steder, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Hvis man anlægger en græsplæne med en kvalitetsfrøblanding, og hvis man sørger for rigtig tilførsel af vand og næring samt omhyggelig klipning og pleje i øvrigt, så bliver plænen så tæt og kraftig, at det kun er meget lidt ukrudt, der vil have chancer for at etablere sig.

Mos

Mos er ikke årsagen til, at man har en dårlig plæne. Mos kommer fordi man har en dårlig plæne. Derfor hjælper det heller ikke at bekæmpe mosset - man må finde ud af hvorfor det kommer og så fjerne årsagerne hertil. Som ofte skyldes det at plænen er i dårlig næringsbalance, eller at den ligger i konstant skygge, eller at den hele tiden er fugtig. Der findes forskellige kemiske midler imod mos, men det eneste der giver en holdbar løsning, er at sørge for, at plænen er sund og i god vækst. Så kan mosset ikke gro.

Plænen skal rives

I løbet af et år samler der sig meget affald på græsplænen. Det fjerner man ved at rive græsplænen igennem med jævne mellemrum. Om foråret er rivning også godt for græssets vækst, fordi de visne skud rives af, så der kommer lys og luft til græsset. Om efteråret er det især de nedfaldne blade, man skal sørge for at få væk.

Kantklipning

Det pynter gevaldigt på græsplænen, hvis man jævnligt klipper kanterne. Man kan grave strimler af plastic eller tagpap ned langs kanterne, og på den måde i nogen grad hindre udløbere i at brede sig ind i bede og busketter. Den mest effektive måde at ordne plænens kanter på, er dog at stikke den af med en spade, der har fået et par strøg med en fil, så den er skarp.

Eftersåning

Trods al omhu ved såning og vedligeholdelse kan man komme ud for nedslidte pletter i plænen Man kan udbedre skaderne ved at løsne jorden i de bare pletter med en grevegreb, og så rive jorden, så der er ca. 1 cm løs muld øverst. Heri eftersås med den samme blanding, som man har brugt til plænen i øvrigt. Inden man eftersår, bør man overveje, hvorfor græsset slides ekstra meget på det sted. Måske er der så et trafik, at det vil være mere holdbart at ligge et par fliser eller trædesten.

Topdressing

For at holde plænen plan og forbedre græssets vækst kan man give en gang topdressing. Det vil sige at man spreder et tyndt lag grus ( evt. blandet med lidt spagnum ) ud over plænen. Laget må højst være på 0.5 cm.

Pleje

Når en græsplæne først er etableret, stiller den beskedne krav til pasning. Men der er nogle regler, man bør følge, hvis man vil være sikker på at bevare plænen smuk og slidstærk.

Gødningsplaner

Næringsstoffer:

Ved næringsstoffer forstår man de grundstoffer, der er nødvendige for planternes vækst, og der skelnes imellem to forskellige grupper af disse: makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer.

Makronæringsstofferne er de grundstoffer planterne optager i størst mængde og en del af disse, især kvælstof, fosfor, kalium og magnesium må tilføres jævnligt. Andre makronæringsstoffer er ilt, brint og kulstof, som planterne optager henholdsvis fra vandingsvandet og atmosfæren.

Kalcium er ligeledes et næringsstof men også et vigtigt middel til ændring af jordens reaktionstal i basisk retning. Svovl, klor, silicium og natrium er andre makronæringsstoffer som alle findes i planterne i større eller mindre mængder, uden at deres nødvendighed er fastslået, og specielt klorid kan ved ophobning i voksemedier forårsage rodsvidninger.

Mikronæringsstofferne er de grundstoffer som kan optages i små mængder af planterne, og de vigtigste er jern, mangan, kobber, bor, zink og molybdæn.

Til trods for planternes ringe optagelse af disse grundstoffer er det en betingelse, at de er til rådighed, og tilligemed fluor, kobolt og jod, som planterne optager uden påviselig virkning, er mikronæringsstofferne af betydning for dyr og mennesker som lever af planterne.

Gødningsstoffer:

Ved gødningsstoffer forstår man de midler, der i praksis tilføres for at gavne plantevæksten, dvs. kemiske forbindelser af de omtalte næringsstoffer.

De anvendte gødningsstoffer kan opdeles i henholdsvis organiske og uorganiske, hvoraf de førstnævnte oftest er baseret på hestegødning, hønsegødning, horn- og fjermel, og de sidstnævnte er industrielt fremstillet på basis af naturligt fremkommende råstoffer.

Opløselighed:

Næringsstofferne i de kemiske forbindelser kan være letopløselige, tungtopløselige eller uopløselige i vand.

Letopløselige forbindelser afgiver hurtigt næring til planterne, men de vil også let kunne udvaskes af jorden såfremt kolloidindholdet er for ringe. Jordens kolloider, de fine småpartikler i jorden, har evne til at binde næringsstoffer som opløst i jordvandet har positive ioner, f.eks. kalium og magnesium, hvoraf de igen er lettilgængelige for planterne.

Sandjord har et ringe kolloidindhold, medens lerjord og humusjord har større indhold og dermed bedre ionbytteevne.

Tungtopløselige forbindelser afgiver næringsstofferne langsomt, da kun ganske små mængder heraf er opløst i næringsvæsken, og uopløselige forbindelser er uden interesse i næringsmæssig henseende. Om man vælger organiske eller uorganiske flersidige eller ensidige gødninger er naturligvis afhængig af behovet, og hvor ofte man har tid til at gøde, men det kan generelt siges, at organiske gødninger kan tilføres med mere langsigtet virkning end de uorganiske, idet organiske gødninger kan tilføres i betydelig større mængde pr. gang uden risiko for rodsvidninger.

Hvor det drejer sig om planter der skal give høstudbytte, vil en grundgødskning med organisk gødning sikre, at der ikke opstår decideret gødningsmangel med reduceret frugtsætning og udvikling til følge.

Det er vigtigt at kende de enkelte gødningers sammensætning, hvilket altid fremgår af emballagen.

I forbindelse med en gødnings type, f.eks. NPK-gødning, vil altid være tilføjet tal, i dette tilfælde 23-3-7, hvilket fortæller køberen, at dette produkt indeholder 23% kvælstof , 3% fosfor , 7% kalium.

Andre typer end NPK-gødning er havegødning, hønsegødning og væksthusgødning, og ligeledes efter disse typebetegnelser vil der med tal være angivet procentindholdet af kvælstof(N) , fosfor(P) , kalium(K) og ALTID i denne rækkefølge.

Specialgødninger:

Det er vigtigt at fastslå at indholdet i en pose altid er kvalitetsmæssigt bestemt af typebetegnelsen, og det er således ikke en farvestrålende karton til en høj pris der gør planterne sundere.

Hvis man ser på sammensætningerne af mange specialgødninger til f.eks. roser, vil man finde de mest forskellige forhold mellem kvælstof og kalium indholdet, da roser, rododendron og især nåletræer ikke er særligt følsomme, overlever de naturligvis i bedste velgående.

Krydderurter, artikel

Krydderurter er herlige at kunne plukke løs af og bruge i madlavningen, at kunne nyde duften af, og ikke mindst en fryd for øjet, når de står fulde af dejlige blomster eller frøstande. I de senere år har de igen vundet indpas i den daglige husholdning. Hvor det før blot var persille, purløg, karse og dild, der udgjorde det sunde grønne drys, er der i dag et stort udvalg at vælge imellem. Og mange af disse kan man selv så.

Så selv dine krydderurter

Mange krydderurter kan sås direkte på voksestedet i april-maj, når frosten er gået af jorden, men flere kan med fordel sås inde allerede fra slutningen af februar. Det gælder f.eks. varmekrævende urter som basilikum og rosmarin. Ved såning er det vigtigt, at benytte den rigtige såjord. Der må ikke bruges almindelig blomstermuld, da den vil være alt for hård ved de små spirer. Såjorden kan være spiremuld, der er renset for svampebakterier og ikke indeholder næring. Der kan evt. iblandes lidt sand. Med Dæhnfeldt's minidrivhuse og tørvepotter går det stærkt og ekstra let. I minidrivhusene får planterne det rette mikroklima, der fremmer en god spiring og vækst. Drivhusene fås med specielle ventiler, der sikrer god udluftning i husene under spiringen og den første vækst. Dæhnfeldt's tørvepotter er fremstillet af presset tørv, tilsat lidt gødning. Potterne kan derfor følge planterne hele vejen ned i plantehullet ved udplantning. Tørvepotterne fyldes med spiremuld, vandes op og tilsås. Planternes fine spæde rødder undgår derved at blive ødelagt. Frøet tildækkes kun ganske let eller slet ikke, men trykkes fast i spiremulden. Der vandes ganske let og klarplast med lufthuller lægges over.

Anlæg og indretning af krydderurtehaven

Før der plantes og sås, er det en god ide at lave en lille skitse over bedet. Der skal beregnes plads til gange belagt med sten, grus eller fliser, så der kan plukkes og duftes til alle urterne. Bedet kan have alle tænkelige faconer, rundt, firkantet, ovalt, trekantet, uregelmæssigt eller blandet. Bedet deles op i små “lodder” - en til hver urt. På skemaet sidst i dette dokument ses højden på de forskellige urter. Ligger bedet f.eks. op mod en husmur, er det vigtigt at få de højeste urter ind mod muren. Vælg de ønskede urter og indtegn dem på planen. Bedet kan nu tilsås. Ved såning er det vigtigt, at jorden er gennemarbejdet, så der ikke ligge store klumper muld i sårillen. Jorden skal være porøs et godt stykke ned, så de fine rødder kan få et godt fodfæste. Vand godt før såningen, og dæk kun frøene ganske let. Såbedet holdes let fugtigt, så stærk sol og vind ikke får mulighed for at udtørre det.

Krydderurtehaven til pryd

Der er et meget stort udvalg af forskellige krydderurter. Man kan vælge, at lade en stor del af haven bestå udelukkende af krydderurter. Derved får man ikke blot adgang til en masse dejlige krydderier til madlavningen, men tillige en smuk, blomstrende have fuld af duft- og synsindtryk. Vælger man at anskaffe mange urter, er det en god ide, at sætte små skilte ved de enkelte urter med urtens navn. Så kan alle - både en selv, familien og gæster straks finde de urter de søger.

Krydderurtehaven i krukker

De fleste krydderurter kræver ikke megen plads. De er velegnet til at plante i krukker. Det har også den fordel at det er let at flytte rundt med urterne, hvis de f.eks. skal indgå dekorativt ved grillen eller ved familiens middagsbord ude. Wonderpotter er en serie af plantebeholdere fremstillet af genbrugspapir. De er fuldt nedbrydelige i naturen efter et par år. Når du vander planterne kan du ligesom ved lerpotter se, når planterne er vandmættede og potterne har en neutral brun farve og tåler frost. Krukkerne har alle hul i bunden og der er lagt et godt dræn i form af lecakugler eller potteskår i krukkerne, før de er fyldt op med jord (ca. 5 cm fra kanten), tilplantet og vandet. Alt efter krukkernes størrelse kan der plantes en eller flere urter i den enkelte krukke. En stor flad krukke kan rumme mange forskellige urter.

Valg af krydderurter

Hvilke og hvor mange forskellige urter man vælger, afhænger ikke blot af plads, men også af hvad anvendelsesmuligheden for de enkelte urter er. De mest kendte er nok karse, persille, timian og purløg, som man kan dyrke i urtepotter i en vindueskarm og skære masser af grønne vitaminer af vinteren igennem, men prøv også flere af de andre urter. Efterfølgende kan ses alle de muligheder der kan fås i krydderurter fra Dæhnfeldt. Til hver urt er der en anvisning på, hvad urten er særlig anvendelig til. Smukke og dekorative er de alle. Basilikum opal Basilikum dværg Citron-basilikum Chili Citronmelisse Bladdild Skærmdild Estragon russisk Fennikel Hjulkrone Isop Kamille Blomsterkarse (tallerkensmækker) Brøndkarse Karse Kommen Koriander Krusemynte Kørvel Lavendel Løvstikke Malurt Merian Morgenfrue Oregano Persille glatbladet Persille ekstra moskruset Persille selleri Portulak Purløg Kinapurløg Rosmarin Solsikke Syre Timian Valmue

Blomster i krukker

Sommerblomsterne kommer rigtig til deres ret, når de plantes ud i et par større krukker. Anbringer man dem, som billedet viser, der hvor terrassen slutter og grænser op til det omgivende blomsterbed, får man en meget frodig havedetalje. Her er der kun anvendt ganske få virkemidler i forhold til den effekt man opnår. Planterne i krukkerne er: Hvid flittiglise - landløbere (tallerkensmækker) der helt dækker krukken - den gule solhat er plantet i en stor krukke, hvor vedbend hænger ud over kanten, og så er der en flot og robust fuchsia.

Lavendel

Blomsten: Små blåviolette rørformede blomster i tynde aks Bladet: Korte liljeformede sølvgrå aromatiske blade Væksten: En kuppelformet halvbusk. Stedsegrøn Plantens hjemsted: Makien i Middelhavsområdet Vækstbetingelser: Solrig og varm plads i en næringsrig letgennemtrængelig rå jord, dvs. humusfattig Pleje: Klip planten ned hvert år efter afblomstringen ca. 1/3, dog aldrig længere end, at der er knopper eller blade tilbage. Planten kan også graves op og plantes så dybt at kun 10-15 cm af toppen stikker op, så bliver planten lav og tæt igen Formering: Ved stiklinger om foråret eller efteråret. Man "river" i en gren oppefra og nedefter, så der medfølger et "knæ" Dette sættes i kompostjord eller plantemuld i potte, og vandes let. Der sættes gennemsigtigt plastic over så fugten bliver der. Efter ca. 3-4 uger vil der være dannet rod og en ny plante er klar Anvendelse: Som lave klippede hække i urte- eller rosenhaven. Som spredte planter i solbede på terrasser osv. Blomsterne kan tørres Gode ledsageplanter: Andre tørketålende solelskere og roser Nærtbeslægtede og sorter: Fås i hvid, rose og blålilla Man kan godt klippe en lavendelhæk ned, men ikke for voldsomt. Klip forsigtigt de visne dele væk, ned til ikke gammelt træ. I almindelighed vil der komme nye skud hurtigt. I det hele taget er det nødvendigt for at få en smuk, regelmæssig og kraftig blomstrende lavendelhæk, at den skal vedligeholdes. Det vil sige klippes ned til et punkt, sådan at blomsterne skyder regelmæssigt og plant frem. Samtidig former man hækken lidt efter den placering den har, og det er faktisk et arbejde der bør gøres hvert år. Det kan gøres om efteråret, men forårstiden er nok den bedste tid. Så kan man se, hvor frosten har været i vinterens løb og få frostangrebne grene rettet op ved indklipning. Hvis hækken er meget gammel ,kan det ikke betale sig at eksperimentere med den. Ryd den hellere og plant en ny. Det er meget let at formere lavendler ved hjælp af stiklinger. De klippes en halv snes centimeter og stikkes ned i sand. De fleste vil meget hurtigt sætte rødder og kan udplantes, når de begynder at sætte skud

Højbed

8 m x 1 m x 40 cm x ikke særlig stor x ikke toplæs x lidt regn (=fugtig (tung) jord) x ingen hjælp = 99 Dette giver helt nøjagtigt 99 trillebørture. Og det er jeg fuldstændig sikker på, for det var nemlig mig der kørte jorden ;-)

Grønsagsfrø

De allerfleste grønsager formeres ved frø, og frøkvaliteten har derfor overordentlig stor betydning. Intet er mere irriterende og skuffende end manglende spiring, der får konsekvenser for resten af sommeren. Derfor bør man kende noget til den frøkvalitet, man i vore dage kan købe til grønsagshaven. Statsanerkendelse: Statsanerkendelse fremkommer efter forsøgsdyrkning ved Institut for Grønsagsdyrkning. Frø der der anerkendt, får betegnelsen S-96, hvilket betyder, at den pågældende sort er anerkendt dette år. Ledende frøfirmaer foretrækker naturligvis anerkendte sorter, og dette sikrer forbrugerne gode sorter og godt grøntsagsfrø i Danmark. Dog skal det bemærkes, at der kan købes billigt frø, som ikke altid er anerkendte sorter, men jeg vil fraråde at man sparer her. Kun de bedste sorter er gode nok til den lille grønsagshave. Indenfor de enkelte grønsager har man forskellige typer. Der kan være sorter til tidlig dyrkning, til sen dyrkning og sorter med kort udviklingstid og med lang udviklingstid, osv. Visse sorter er modstandsdygtige mod sygdomme, og man skal være opmærksom på dette, når man køber frø, eller når man planlægger grønsagsdyrkningen. F1 sorter: De sorter, man kan købe af grønsager, er alle fremkommet efter lang tids forædlingsarbejde. Ved valg af forældreplanter med forskellige egenskaber, kan man fremelske nye med egenskaber fra begge forældreplanter. Efter krydsning gøres sådanne sorter frøkonstante ved indavl. Derefter foretages udvalg, og man kalder produktet for krydsningshybrider, eller slet og ret hybrider. Det har vist sig, at to stærkt indavlede stammer eller sorter, der krydses indbyrdes, giver særligt værdifuldt afkom i 1. generation med betydelig større vækstkraft og større modstandsdygtighed overfor sygdomme end almindelige hybrider. Dette fænomen kaldes heterosiseffekt, krydsningseffekt eller krydsningsfrodighed, og det har i de sidste 25-30 år fået stor betydning i forædlingsarbejdet indenfor grønsager. Frø der fremkommer på denne måde kaldes F1 frø, og betegnelsen kommer fra det græske Filius, der betyder søn, altså 1.generation efter en bestemt krydsning. Man kan ikke avle frø fra disse F1 sorter med de samme fremragende egenskaber, som tilfældet er med 1.generation. Frøfirmaerne må derfor til stadighed foretage en bestemt krydsning mellem de indavlede planter for at frembringe F1 frø. Det er arbejdskrævende og grunden til at disse frø er væsentlig dyrere end almindeligt frø. Ikke desto mindre vil jeg anbefale at man altid bruger F1 frø, hvis dette findes. Det giver større udbytte og færre sygdomsproblemer hos planterne, og den samlede udgift til frø er under alle omstændigheder lille. Pillefrø (pilleret frø) I mange grønsagskulturer er arbejdet med at udtynde planter efter spiring ret omfattende - især for de grønsager med små frø. Derfor er der udviklet en metode, hvorved det er muligt at lægge en kappe af organisk materiale omkring hvert enkelt frø, så det fremtræder som en rund pille. Derved er der skabt mulighed for at lægge 1 frø ad gangen. Et lille udvalg af de mest gængse grønsagstyper kan købes som disse pillefrø. Når pillefrøet er sået, vil fugtigheden i jorden snart få kappen omkring frøet til at revne, så frøet kan spire. For at denne proces kan finde sted, skal jorden være tilpas fugtig og findelt. Pillefrø er nemme at så, og man kan klare sig med færre frø til en enkelt kultur, men det er helt nødvendigt med konstant fugtighed og påpasselighed, hvis det skal lykkes godt. Da pillefrø er dyrere i brug, skal man ikke satse voldsomt på dem, før man kender teknikken og behersker den. Frøbånd Frøbånd er en anden måde at udså frø på. Metoden består i, at frøfirmaet har anbragt frøene med den rigtige afstand mellem 2 strimler tyndt papir. Papiret hæmmer ikke spiringen, og det forsvinder ved forrådning i jorden efter nogle uger, uden at efterlade spor. Frøbåndet lægges i en sædvanlig rille og dækkes med jord, som trykkes let fast. Før eller efter nedlægningen, skal sårillen vandes. Derefter skal der vandes som efter almindelig såning. Frøbånd er en udemærket løsning i det små, men generelt er metoden kortbar. Frøbånd skal man derfor ikke bruge i store mængder, men fortrinsvis i de små grønsagshaver.

Skvalderkålen

Foråret er på vej og det er på tide at gå i haven. Det er nu der skal gøres en indsats for at undgå at skvalderkål, mælkebøtter og andet ukrudt tager magten.

Det nemmeste er naturligvis, at gribe til lugejern, men ofte vil det være nødvendigt at bruge et plantebeskyttelsesmiddel

De fleste haveejere har deres kamp med ukrudtet og der er mange måder at holde det nede på. Inden man går i gang med at skyde med skarpt, er det en god ide at overveje hvor der især er brug for en indsats og hvad der skal til for at holde haven "ren".

Det er nemlig ikke absolut nødvendigt at fjerne al ukrudt. Måske hører man til dem, der er glad for en mælkebøtte eller to i blomsterbedet. De fleste haveejere har dog områder i haven hvor ukrudtet bestemt ikke er velkomment.

Her gælder det om at få gjort kål på det i tide, og det bedste er at tage fat medens ukrudtet endnu kun er spirer.

Trods al ihærdig indsats kan man komme i den situation at ukrudtet tager overhånd. Hvis der er steder i haven hvor det simpelthen er for tidskrævende eller for svært at få ukrudtet væk manuelt, kan man vælge at sprøjte.

Det er typisk skvalderkål og brændenælder som takket være et vidtforgrenet rodnet breder sig med lynets hast. Og hakker man et enkelt rodskud op, bliver resterne straks til nye skud.

Gør man det rigtigt, kan man sagtens sprøjte med god samvittighed. Plantebeskyttelsesmidlet Round-Up griber f.eks. ind i planters stofskifteproces og stopper deres vækst, så de visner og går ud - fra topskud til rodspids.

Her er et par gode råd at følge:

Køb et godkendt sprøjtemiddel, læs brugsanvisningen grundigt igennem og følg dens anvisninger. Der er ingen gevinst ved at overdosere. Bruger man derimod midlerne i den rigtige dosis, kan man gøre det med god samvittighed. Det er forbløffende lidt der skal til. Det er en fordel at bruge de såkaldte "klar-til-brug" produkter. Med dem får man den helt rigtige koncentration. Vær opmærksom på at sprøjtemidlet virker bedst i lunt tørt vejr. Og man skal være tålmodig. Moderne sprøjtemidler er nænsomme, men effektive. Der kan godt gå op til 2 uger for ukrudtet at visne. Alternativt kan man vælge at så bundplanter, som kan holde ukrudtet nede, f.eks. martsviol, løvefod og guldjordbær.

Plantesygdomme

Det vi ser her er svampesygdommen der hedder pæregitterrust. Det er trist, at angrebet er så hårdt, at træerne taber bladene før tiden. Det vil dog ikke i sig selv føre til, at træerne går ud, for rustsvampen har nemlig forladt pærerne, når vi når løvfaldstid. I stedet er der dannet sporer, som har angrebet barken på en eller flere nærstående enebærarter. Det ser ud til, at Sevenbom (Juniperus sabina) bliver særligt hårdt ramt. Fra de smittede enebær afsendes en anden type sporer, som angriber de nye pæreblade i foråret. Det ses let, at synderen er en eller sikkert flere, sikkert ret gamle, enebærbuske. Prøv at undersøge stammer og hovedgrene på de buske, du kan komme i nærheden af. Hvis de er smittede, svulmer grenene op og danner bævrende, rustrøde sporemasser. Men vær også klar over, at netop sporerne, som angriber fra enebær til pære kan nå frem over selv store afstande. Så forebyggelsen består i at fjerne de smittede planter i nærheden, men uden garanti for succes!

Tips om afskårne blomster

 

Roser

Krysantemum

Tulipaner

Påskeliljer

Hækplanter

Plantning: Hækplanter har bedst af at blive plantet indenfor 1-2 dage. Ønsker du at opbevare dem længere er det absolut bedst at tage poserne af planterne, løsne båndene for herefter at grave en rende i jorden, som skal være så dyb, at jorden går ca. 5 cm. op over rodhalsen. Herefter vandes planterne i renden før rødderne dækkes til med jord og trædes til sidst, så jorden slutter tæt til omkring rødderne På denne måde kan planterne stå i flere måneder, dog skal de plantes før udspring i foråret. ønsker du at plante en hæk i naboskellet, ud til fortov eller grænsende op til offentlig vej, gælder det altid, at man har ret til at plante midt i skellet. Skal der plantes langs en mur, kunstigt hegn eller lignende anbefales det, at afstanden er min. 50 cm. ved mindre hække, og fra 75-100 cm. ved større hække som bøg og spiraea. Plantningen kan foregå på mange måder, men den hurtigste og mest enkle er, at du starter med at spænde en snor ud, der hvor midten af hækken skal gå. Herefter markeres der med spadespidsen, hvor snoren går, hvorefter snoren fjernes. Er i 2 personer til at plante hækken, graver den ene person det første hul i markeringen i en dybde, så rødderne på planterne kan hænge frit i hullet. Den anden person placerer planten i hullet og holder fast i planten, så rodhalsen er ca. 5 cm. under jordoverfladen, medens den første person graver hul nr.2 og smider jorden fra det hul hen i hul nr.1 o.s.v. Efter plantningen rettes planterne op ved at trække let i dem samtidig med, at der trædes til omkring plantens rodhals. Til sidst vandes der af flere gange, så jorden sætter sig omkring rødderne. Til klippede hække beregnes ca. 4 planter Pr. løbende meter, uklippede 2-3 planter. Ønskes et hurtigere resultat kan man plante i flere rækker forskudt fra hinanden.

Hvad skal laves i haven i Januar

Jorddækning og lugning Dæk den nøgne jord under buske og træer med visne blade, kompostjord eller barkflis. Fjern de enårige og flerårige ukrudtsplanter der kan fortsætte at gro i kortere eller længere tøperioder. Gødskning Gød kun 1 gang i løbet af vinteren. Gød med 5 kg handelsgødning (blandingsgødning) pr. 100 kvm. Til de fleste områder i haven (træer, busketter, staudebed, rosenbede og andre blomsterområder), men vent med at gøde rododendron og de øvrige surbundsplanter. Næringsstofferne ligger så klar i jorden, når forårets vækst går i gang. Vanding Rododendron og alle øvrige stedsegrønne planter fordamper vand fra deres blade, nåle eller andre grønne plantedele hele året - også når jorden er frossen, så rødderne ikke kan opsuge vand til erstatning for det fordampede vand. Derfor vandes disse planter, når det er tøvejr, så planterne ikke tager skade eller dør af tørke. Undgå dog at der står vand omkring rodklumpen. Formering Så frø af sommerbegonie og andre sommerblomster i kasser i vindueskarmen. Skær stiklinger af pelargonie, heliotrop og flittiglise, sæt dem i vand, og de vil slå rod. Plantning Løvfældende træer og buske kan plantes eller omplantes hvis jorden er tilstrækkeligt optøet Beskæring Æbletræer og pæretræer kan beskæres eller udtyndes nu. Blødende frugttræer med meget tidlig saftstigning skal derimod beskæres medens de har blade, altså i august-oktober (abrikos, blomme, fersken, kirsebær, valnød og vin) Plantebeskyttelse Dæk sarte planter mod frost og vintersol, med granris og halmmåtter. Fjern tung sne fra især de stedsegrønne buske, så grenene ikke knækker. Tramp ikke sneen sammen på græsplænen - derved undgås angreb af sneskimmel Indkøb til haven Køb fra af sommerblomster med lang udviklingstid (begonia, petunia, m.v.) Køb evt. kunstgødninger (blandingsgødninger med kvælstof, kali, fosfor og mikronæringsstoffer), samt svovlsur ammoniak og svovlsur kali til rododendron. Græsplænen Tramp ikke på den snedækkede græsplæne. Det fremmer angreb af sneskimmel. Skulle der komme angreb, anvend da Brassicol til bekæmpning. Prydtræer På de fleste træer kan kronen udtyndes eller opstammes. Husk at træer med tidlig saftstigning ikke tåler afskæring af større grene. Det gælder birk, løn, prydvalnød og vingevalnød. De må kun beskæres, når de har blade. Prydbuske Fjern tung og våd sne fra grenene, så de ikke knækker. Mange prydbuske kan udtyndes. Slyng- og klatreplanter Efterse espalier og udskift dårlige tråde og lister. Særlig sarte planter beskyttes med granris mod vinterkulden Roser Lad roserne passe sig selv. Vent med beskæring til april-maj. Sørg for dækning med granris til gammeldags sarte typer. Moderne roser er hårdføre hos os Stauder Visse stauder har grønne overvintrende bladrosetter. De bør dækkes med granris, som holder på sneen. Stenplanter De fleste stenplanter hører hjemme i bjergegne, som om vinteren er dækket af sne. I haven kan man holde på sneen med granris eller barkflis. Andre stenplanter skal helst have det tørt om vinteren (hvad vi sjældent kan tilbyde dem) Sådanne sarte stenplanter kan dækkes med klar plastfolie eller glasplade Bundplanter Ved barfrost er det ofte nødvendigt at dække de mere eller mindre sarte bundplanter med granris. Drejer det sig om stedsegrønne bundplanter, må dækningen ikke være så tæt, at planterne ikke kan ånde. Løg og knolde Overbrus de indendørs overvintrende knolde af dahlia og gladiolus med lunkent vand, hvis de står tørt - og luft ud hvis de har det for fugtigt. Gem de afrevne løg af hyacint, narcis og tulipan til senere udplantning og fortsat vækst i haven Sommerblomster Studer frøkatalogerne. Bestil frø af ønskede sommerblomster. Så frø af sommerbegonier i vindueskarmen Frugttræer Æbletræer og pæretræer udtyndes. Trækronen skal være så åben, at en fodbold kan sparkes gennem kronen uden at blive hængende. Frugtbuske Er frugtbuskene ikke tyndet ud i løbet af efteråret, kan det nås endnu. Husk at solbær har bær på de unge skud, ribs og stikkelsbær især på de ældre skud. Udtynd buskene godt og fjern grene helt nede ved jorden Køkkenurter Giv urtebedene en forrådsgødskning af 50 gr/kvm af en blandingsgødning eller 100 gr/kvm af benmel (animix)

Hvad skal der laves i haven Marts

Jorddækning og lugning Fortsæt topdressing af bede og busketter. Tilfør plænen et tyndt lag enhedsjord, spagnum elelr findelt kompostjord. Lug det flerårige ukrudt væk, så snart det skyder frem Gødskning Gød kun 1 gang i løbet af vinteren. Gød med 5 kg handelsgødning (blandingsgødning) pr. 100 kvm. Til de fleste områder i haven (træer, busketter, staudebed, rosenbede og andre blomsterområder), men vent med at gøde rododendron og de øvrige surbundsplanter. Næringsstofferne ligger så klar i jorden, når forårets vækst går i gang. Vanding Rododendron og alle øvrige stedsegrønne planter fordamper vand fra deres blade, nåle eller andre grønne plantedele hele året - også når jorden er frossen, så rødderne ikke kan opsuge vand til erstatning for det fordampede vand. Derfor vandes disse planter, når det er tøvejr, så planterne ikke tager skade eller dør af tørke. Undgå dog at der står vand omkring rodklumpen. Formering Så salat, radise og spinat udendørs når jorden er +10 grader. Foretræk prikling af frøplanter, sået indendørs. Forspiring af kartofler, dahliaknolde og knoldbegonie Plantning Når jorden er helt optøet, og jordtemperaturen er på omkring +10 grader, kan de fleste hårdføre haveplanter omplantes eller nyplantes Beskæring Prydbuske der vil blomstre på de nye årsskud, udtyndes nu. (parkoser, vildroser). Prydbuske, som blomstrer på "gammelt træ" med blomsterknopper på flere år gamle kviste, kan ligeledes udtyndes nu (blodribs, dronningebusk, guldregn, rødklokkebusk, syren og uægte jasmin) Plantebeskyttelse Fjern først vinterdækningen med granris, når alle grannåle er faldet af. Evt. Sprøjtning af frugttræerne bør vente til kort efter løvspring men før blomstring Indkøb til haven Køb sundhedskontrollerede læggekartofler samt blomsterfrø og urtefrø. Køb enhedsjord, grus/sand og spagnum til jordforbedring, samt barkflis til topdressing Græsplænen Fjern mos i plænen ved udstrøning af jernvitriol og 1,5 kg svovlsur ammoniak, blandet op i to spande tørt sand, fordelt på 100 kvm Prydtræer Undlad beskæring, da saftstigningen er i fuld gang i de fleste træer. Grene af magnolie, prydkirsebær og paradisæble kan tages ind til drivning Prydbuske Udtynding af buskene bør afsluttes Slyng- og klatreplanter Opbind løsrevne ranker med blødt bånd, som ikke snærer. Tilbageskær de sentblomstrende, storblomstrende klematis nu. De får blomster på de skud, som udvikles i løbet af foråret Roser Hvis rosenbedet om efteråret er blevet dækket med spagnum, skal den trækkes væk fra planternes rodhals midt i marts så rodhals og podestedet ikke får kuldechok af den fugtige spagnum Stauder Først nu bør den visne staudetop klippes af ved jordoverfladen. Pas på ikke at såre de fremspirende nye skud Stenplanter Fjeldplanter med svagt rodnet kan af frosten skubbes op af jorden. I tøvejr må de trykkes på plads igen. Lad vinterdækningen med granris blive liggende, til grannålene er faldet af Bundplanter Bispehue, lærkespore og perikum er af og til skadet eller svedet af frosten. Disse planter kan nu skæres tilbage lige over jordoverfladen Løg og knolde Køb løg og knolde af sommerblomstrende arter og læg dem til forspiring i let fugtig spagnum i et lunt rum Sommerblomster Foretag omprikling af småplanterne i vindueskarmen. I milde forår kan man på friland så Latyrus, morgenfrue, sommerridderspore og valmue, evt. Under solfanger (en slags miniaturedrivhus) Frugttræer Lad "vintermåtterne" af halm eller granris blive siddende et stykke tid endnu foran fersken og abrikosespalieret, så blomstringen udskydes. Udsprungne ferskenblomster må bestøves med en pensel/vatpind, hvis bierne ikke er kommet frem Frugtbuske Er frugtbuskene ikke tyndet ud i løbet af efteråret, kan det nås endnu. Husk at solbær har bær på de unge skud, ribs og stikkelsbær især på de ældre skud. Udtynd buskene godt og fjern grene helt nede ved jorden Køkkenurter Selv i tidlig forår er der ikke grund til at forhaste sig med såning af køkkenurter. Først når jorden er +10 grader, kan man begynde at putte frø i jorden. Skalotteløg kan derimod sættes i begyndelsen af marts. Tomater kan sås inde i potter

Hvad skal laves i haven august ?

Jorddækning og lugning Topdress græsplænen med et lag tyndt enhedsjord eller kompostjord, for at fremme græsvæksten. Gødskning Lad være med at udstrø gødning. Tilførsel af især kvælstof i kalksalpeter, i svovlsur ammoniak eller i blandingsgødning fremmer nemlig udviklingen af nye skud på planterne, så de ikke når at afslutte væksten inden vinteren. Vanding Gennemvand jorden grundigt, før der skal plantes stauder eller sås græs. Formering Gamle løg af påskeliljer, pinseliljer og tazetter opgraves, deles og udplantes på ny. Store grupper af ældre stauder kan opgraves, deles og udplantes på ny, især de forårsblomstrende arter og sorter. Tilså ny græsplæne og reparer huller i den gamle plæne. Plantning Bedste plantetid for forårsblomstrende og sommerblomstrende stauder, stenbedsplanter og bundplanter. Plant klematis og andre slyngplanter. Narcisløg kan lægges nu, inden de skyder nye rødder. Beskæring Nedskæring af afbårne hindbærskud. Udtynding af øvrige frugtbuske efter bærhøst. Udtynding af kirsebærtræerne efter høst. Kirsebærgrenene vil "bløde" ved senere beskæring. Afpudsning af visne blomster på rododendron, roser og stauder. Plantebeskyttelse Brug lugekniv og håndkraft til at fjerne ukrudt i bede og græsplæne, i stedet for at anvende kemiske ukrudtsmidler. Indkøb til haven Køb løg af påskeliljer, pinseliljer og tazetter til snarlig lægning. Køb pottekultiverede stauder, stenbedsplanter og bundplanter. Køb pottekultiverede klematis. Køb græsfrø. Græsplænen Tilså den nye græsplæne nu. Det er vigtigt at jorden er godt gennemarbejdet før såningen. se her hvordan Ved lægning af græstørv kan opnås en perfekt plæne, men måske nok for dyrt. Klip ikke den ny plæne for tidligt, men lad græsset blive cirka 6 cm. høj og klip på en nyanlagt ikke længere ned end 4 cm. første gang. Prydtræer Plant de stedsegrønne træer nu. Sørg for at jorden er gennemvåd før plantningen, og vand rigeligt bagefter. Prydbuske Plant de stedsegrønne buske nu, både "nålebuske" som enebær og ædelcypres, samt bladbærende som klamia og rododendron. Husk at fjerne de visne blomsterklaser på rododendron, så frødannelsen ikke ødelægger blomstringen næste år. Slyng- og klatreplanter Ideelt tidspunkt for klematis og andre slyngplanter. Sørg for at rodklumpen er gennemvandet og at rodhalsen skal dækkes med cirka 10 cm jord. Rodhalsen kan gerne dækkes med bunddække. Blåregn kan skæres tilbage og dens nye skud kan topknibes. Roser Fjern visne blomster og vildskud Stauder Alle afblomstrede stauder kan deles og omplantes nu. Abeblomst skal helst omplantes hvert år. Fortsæt med afpudsning og opbinding. Stenplanter Lug mellem stenplanterne i fugtigt vejr - så er ukrudtet lettest at tage op. Pas på at flerårige ukrudtsplanter ikke breder sig ind i puder og tæpper af stenplanter. De er næsten umulige at fjerne derfra igen. Bundplanter 2-3 år gamle bjørnegræs bliver bare og visner i midten af planterne. Grav dem op , del dem i mange småplanter og plant dem i godt gennemgravet jord. Der skal være rod på hver af de nye plantedele, så de hurtigt kommer i vækst igen. Løg og knolde Nye narcisløg lægges nu i løs jord, dækket af et jordlag, der er dobbelt så tykt som løget er højt. Sommerblomster Højsæson for sommerblomster ! Sørg for vanding samt afpudsning af visne blomster, ikke mindst på latyrus. Frugttræer Efter frugthøst udtyndes grenene på blommetræer og kirsebærtræer. På ferskentræer fjernes de afbårne skud helt ved basis. Frugtbuske Opbind de nye skud på brombærplanterne. Ligesom hindbær har de frugter på 2.års skuddene. Køkkenurter Plant de sidste jordbær. Opgrav spiseløgene. Hyp porrer og blegselleri

Hvad skal laves i haven september ?

Jorddækning og lugning Foretag omstikning af kompostbunken, mens der ikke er så meget at lave i haven. Forrådnelsen i kompostbunken fremmes ved at tilsætte jordbrugskalk og kalksalpeter Gødskning Lad være med at udstrø gødning. Tilførsel af især kvælstof i kalksalpeter, i svovlsur ammoniak eller i blandingsgødning fremmer nemlig udviklingen af nye skud på planterne, så de ikke når at afslutte væksten inden vinteren. Vanding Husk vanding før og efter ethvert plantearbejde. Planterne skal overbruses, men helst ikke med iskoldt vandværksvand. Stil nogle kander til side så vandet kan tempereres, eller bedst, brug regnvandsopsamling Formering Større klumper af tulipaner, perlehyacinter, scilla og andre forårsløg opgraves, deles og lægges på ny (dette forudsætter at man har afmærket deres voksesteder, mens de endnu havde blomster og blade - ellers er de næsten umulige at finde). Foretag deling af større klumper eller puder af stauder, stenplanter og bundplanter i skovbunden og plant dem hurtigst muligt igen Plantning Ligesom maj, er september en fin plantemåned for stedsegrønne buske og træer. Bambus kan nyplantes eller omplantes. Forårs- og forsommerblomstrende stauder plantes nu. Lægning af narcisløg. Lægning af græstørv til nye plæner eller lapning af gamle plæner Beskæring Udtynding af solbær, ribs og stikkelsbær. Udtynding af blomme, valnød, birk og løn Plantebeskyttelse Ved risiko for nattefrost i efterårstiden kan særlig sarte planter dækkes med aviser - eller oversprøjtes med vand fra haveslangen aftenen før en nattefrost. Det bevirker nemlig at frosten binder sig til vandet og ikke til plantecellerne og der dannes en beskyttende frosthinde på planterne Indkøb til haven Køb rododendron og andre stedsegrønne træer og buske (med rodklump eller potte). Køb pottekultiverede stauder, stenplanter og bundplanter. Køb løg af hyacint, perlehyacint, scilla, tulipan og vintergæk, samt knolde af erantis og krokus Græsplænen Giv ikke græsplænen mere gødning i år. I fugtige perioder bør man rive det afklippede græs sammen, så det ikke ligger og rådner på plænen Prydtræer Det er stadig en god årstid for plantning af stedsegrønne. Plant ikke for kraftige nåletræer i en almindelig have. Beskæring af en række løvfældende træer bør ske nu. Det drejer sig om de træer, som har tidlig saftstigning og som bløder stærkt ved beskæring på et for sent tidspunkt. Det er nu, man skal beskære eller udtynde birk, blodblomme, prydkirsebær, løn og valnød Prydbuske Stedsegrønne buske kan plantes nu. Husk omhyggelig vanding før og efter plantning. Bambus kan plantes eller omplantes nu. Også de skal have rigeligt med vand Slyng- og klatreplanter Sørg for tilbinding af de nye skud på espalierplanterne. Fortsæt vanding, så længe jorden er tør på voksestedet Roser Opbind de nye skud på klatreroserne. Fjern vildskud ved afrivning ved basis. Afpuds visne blomster. Gør det nye rosenbed klar til plantning af nye roser i oktober-november. Giv det nye bed en grundgødning af 100 gram animix (benmel) pr. kvm. eller 40 gram blandingsgødning pr. kvm. Stauder Fortsæt nyplantning af tidligblomstrende stauder. Giv ikke kunstgødning på denne årstid. Derimod kan man give en "forrådsgødning" (et næringsdepot) ved at blande benmel (animix) i den findelte jord til de nye stauder Stenplanter Omplantning eller nyplantning af stenplanter kan stadig foretages. Anlæg af en blomsterplæne kan være dyr i indkøb af planter, men til gengæld kræver den næsten ingen vedligehold de følgende år Bundplanter Bundplanterne hører til de allernemmeste planter i haven. De kræver kun vanding i tørre perioder og lugning af ukrudt, så snart dette viser sig Løg og knolde Den ideelle læggetid for alle slags forårsløg (på nær narcisserne, som skal i jorden i august). Sørg altid for den rette læggedybde. Beskyt dahlia mod for tidlig nattefrost, f.eks. ved overbrusning med vand Sommerblomster Ryd de helt afblomstrede sommerblomster (jernurt og sommerfugleblomst er de første). Indhøst blomsterstængler af evighedsblomster og hæng dem til tørre på et køligt, skygget sted i gennemtræk. Pluk dem helst i tørt vejr Frugttræer Pluk først æbler og pærer når de er helt modne, altså når stilken let slipper frugtgrenen. Opbevar den indsamlede frugt udendørs i kasser med luftgennemstrømningsmulighed, bedst i skygge og skærmet for silende regn Frugtbuske Udtynd kronen på de små "træer" af stikkelsbær, ribs og solbær, som nu kan købes i planteskolerne. Sørg for omhyggelig opbinding af stammen til en tonkinstok Køkkenurter Sæt persille, purløg, merian og timian i småpotter til videre dyrkning i køkkenvinduet. Beskyt tomatplanterne mod tidlig nattefrost

Hvad skal laves i haven oktober ?

Jorddækning og lugning Riv de visne blade fra græsplænen sammen, og anvend dem som jorddække i bedene eller under buske og træer og læg dem i depot i kompostbunken Gødskning Lad være med at udstrø gødning. Tilførsel af især kvælstof i kalksalpeter, i svovlsur ammoniak eller i blandingsgødning fremmer nemlig udviklingen af nye skud på planterne, så de ikke når at afslutte væksten inden vinteren. Vanding Før plantning skal alle planter vandes grundigt igennem, f.eks. ved at lade deres rodklump eller potteklump stå nedsænket i en spand med kuldslået vand et døgn før plantningen Formering De højsommerblomstrende stauder og stauder i mosebedet kan deles nu Plantning Efter løvfald den bedste plantetid for de ikke stedsegrønne buske og træer, også frugttræer og frugtbuske. Plant roser Beskæring Udtynding og beskæring af frugtbuske, vin, blomme, kirsebær, valnød, birk og løn Plantebeskyttelse Dæk kasserne med nedplukket frugt mod vedvarende regn med plastfolie. Riv de nedfaldne visne blade fra græsplænen og anvend bladene som jorddækning under frugttræer, i køkkenhaven eller i havens skovbund Indkøb til haven Køb pottekultiverede stauder og stenplanter. Køb tulipanløg. Efter løvfald købes løvfældende træer, roser og buske Græsplænen Lad græsplænen være lidt højere sidst på sæsonen. Riv det afklippede græs sammen og brug det til topdressing mellem buskene eller stauderne Prydtræer Løvfældende træer plantes sidst i oktober eller i november, altid efter løvfald. Undgå at plante for kraftige træer - men anvend f.eks. hæg, ildløn, magnolie, mannaask, prydkirsebær, prydæble og røn. Prydbuske Alle løvfældende buske kan plantes straks efter løvfald - pottekultiverede buske kan dog også tidligere. Prøv at variere sortimentet af buske ved at vælge mere sjældne arter som dværgmandel, glasbær, hibiscus, kejserbusk, perlebusk, perlerøn, skægbusk, troldnød og vinterlue. Slyng- og klatreplanter Klatreroser plantes nu. Lad være med at beskære dem eller afkorte grenene ved plantningen. Vent med beskæring til april-maj Roser Nye roser kan plantes nu. Køb altid roser af A-kvalitet med 3 kraftige, afmodnede grene. Sæt rødderne af de barrodede roser i vand et døgn før plantningen. Stauder Foretag jorddækning i staudebedet med visne blade eller barkflis. Afskær ikke visne toppe, men vent til marts-april med dette arbejde. Stenplanter Foretag årets sidste lugning mellem stenplanterne. Sørg for topdressing af den ubevoksede jord mellem planterne, f.eks. med kompost, barkflis, sand/grus eller perlesten Bundplanter Bregner i havens skovbund kan opgraves, deles og plantes igen sidst i oktober. Husk grundig vanding før og efter omplantningen Løg og knolde Læg de sidste blomsterløg. De skal ikke gødes før et år efter lægningen. Dæk løgbedet med visne blade, ikke med spagnum Sommerblomster Ryd de etårige blomsterbede, efterhånden som de visner Frugttræer Bedste plantetid for frugttræer er sidst i oktober og et stykke ind i november. Sørg for god behandling af jorden før plantningen. Sæt træerne 5-10 cm dybere end i planteskolen. Beskær ikke grenene før eller efter plantningen. Gød ikke de nyplantede træer Frugtbuske Nye frugtbuske plantes efter løvfald. Køb altid den kraftige kvalitet med 5-8 grene. Hindbærplanter forhandles som etårige planter på 60-100 cm længde Køkkenurter Opgrav og rens gulerødder, kartofler og rødbeder. Pluk de sidste tomater. Indret en "roekule" til de grove grønsager, rodfrugter og knolde

Blandede emner

Denne sætning har vi haft stående på forsiden, men vi nu videreføre den herinde hvor tips og gode ideer kommer frem. Ikke at det kun skal være slige sætninger vi er ude efter, men den passer nu meget godt.

Næsten hver dag kommer man i forbindelse med en opgave i haven der skal løses. Man ved ikke altid hvordan det skal gribes an, men kommer pludselig frem med en glimrende ide. Disse uskrevne ideer og tips vil vi gerne videregive, og beder dig skrive til os på denne adresse med hvad du har af GULD.

Spørgsmål Svar
Hvad gør man ved de her røde liljebiller ? Et husråd mod liljebiller som andre måske kan få glæde af. Så snart mine liljer bryder gennem jorden om foråret stikker jeg hvidløgsfed rundt om hver enkelt lilje. En fire-fem fed til hver plante, er hvidløgsfeddene meget store halvere jeg dem lige. Det plejer at holde bestanden af liljebiller nede så jeg så at sige ingen har. En gang i løbet af sommeren sætter jeg en omgang hvidløg mere. Hvis billerne er kommet og godt igang, så går der lige et par dage inden de forsvinder. Dette har jeg gjort de sidste 3 år med stort held, jeg kigger stadig efter hver dag, og der kan være en enkelt nu og da, men intet i sammenligning med hvor mange der kunne være før jeg begyndte på hvidløgs-tricket.
Jeg har et par Ildkroner, som jeg nu har på tredie år. I år så de meget triste ud, indtil august måned, og siden er de bare blevet flottere og flottere (ca. 30-40 cm i omfang og højde), og jeg nænner næsten ikke at tage dem ind. I år har vi jo så også været så heldige endnu ikke at have haft nattefrost. Hvordan får jeg dem bedst til at overvintre, således at de hurtigt bliver pæne igen til foråret. Jeg har de to andre år både prøvet at klippe dem meget, let og slet ikke, men kan ikke rigtig blive klog på, hvad der er det bedste. De står på nuværende tidspunkt i nogle store blomsterkasser, så jeg vil være nødt til at putte dem i potter, når de skal tages ind. Inde står de i en trappeopgang næsten uden varme på, dvs. 15-18 grader afhængig af udendørstemperaturen.   Kan I give mig et godt råd?  Overvintres lyst ved ca. 15 grader. Vinterskud nippes vinteren igennem. Og så vil jeg tilføje, at det at den i år var så længe om at blive flot, kan måske skyldes at den var underernæret. Det sker ofte at man glemmer at gøde de overvintrede planter når de kommer frem af gemmerne. Nye planter bliver ofte sat i nyt pottejord, som jo er tilsat gødning, og de behøver derfor ikke at blive gødet de første 4-6 uger. Men de overvintrede planter står i gammel om måske udpint jord, så de vil som oftest have godt af en smule gødning i vandet ret hurtigt efter de er kommet ud og er begyndt at gro igen.
Hvad kan man bruge Bacardi rom til? Overhæld 8-10 blommer i et glas med rommen .og lad den stå og trække i ca. 2 år - Det er noget der rykker - du skal have 2 spsk. sukker i også
Hvornår skal jeg klippe mine roser. Vi er nu i september måned ? Vent med at klippe roser til næste forår - vel omkring april eller maj. Dæk dem ind  med faskiner eller halmmåtter i vinteren hvis du vil være god ved dem (dog ikke nødvendigt)
Jeg står og skal bruge nogle Tallerkensmækkerfrø. Nogen der ved hvor jeg kan skaffe dem? Helst i Storkøbenhavn eller via postordre. Der er rigtig mange frøstande på sommerblomsten nu - tag dem der er modne og tør dem hurtigt - gem til næste år  - - - -- -  eller køb næste år - de er ikke så dyre - får dem smidt i nakken i Netto
Vedr kartofler. Skal jeg så tage toppen af nu, og så lade kartoflerne ligge i jorden, et stykke tid endnu, Jeg ville helst have dem liggende i jorden, men ikke hvis der er chanser for sygdomme. Så vidt jeg ved gør det ikke noget at lade kartoflerne ligge i jorden et stykke tid endnu. Smitte og så videre af skimmel bl.a. foregår gennem toppen og "driver" ned til selve kartoflen. Derfor gør det ikke noget at du lader dem blive i jorden. Dog må de ikke få sollys eller frost Så vidt jeg ved gør det ikke noget at lade kartoflerne ligge i jorden et stykke tid endnu. Smitte og så videre af skimmel bl.a. foregår gennem toppen og "driver" ned til selve kartoflen med regnvandet. Derfor gør det ikke noget at du lader selve kartoflen blive i jorden. Dog skal du ikke lade toppen blive på jorden, men fjerne den. Selve kartoflerne må ikke få sollys eller frost. Skuf noget jord over evt. hvis ikke der er nok , så får du luget samtidigt.

Jeg har et stort ældre pæretræ som giver dejlige frugter. Nu er det så begyndt at bive dårlig, det har fået sine blade, men de er allesammen fyldt med orange, lidt læskende, pletter. Det er trist. Kan der gives et råd til det stakkels træ ?		 Der er ingen tvivl om, at dine træer er blevet angrebet af den svampesygdom, som hedder "pære-gitterrust". Det er trist, at angrebet er så hårdt, at træerne taber bladene før tiden. Det vil dog ikke i sig selv føre til, at træerne går ud, for rustsvampen har nemlig forladt pærerne, når vi når løvfaldstid. I stedet er der dannet sporer, som har angrebet barken på en eller flere nærstående enebær-arter. Det ser ud til, at Sevenbom (Juniperus sabina) bliver særligt hårdt ramt. Fra de smittede enebær afsendes en anden type sporer, som angriber de nye pæreblade i foråret. Det ses let, at synderen er en eller flere sikkert ret gamle enebærbuske. Prøv at undersøge stammer og hovedgrene på de buske, du kan komme i nærheden af. Hvis de er smittede, svulmer grenene op og danner bævrende, rustrøde sporemasser. Men vær også klar over, at netop sporerne, som angriber fra enebær til pære kan nå frem over selv store afstande. Så forebyggelsen består i at fjerne de smittede planter i nærheden, men uden garanti for succes!
Jeg har mange bladlus i mine roser. Hvad kan jeg få dem væk med? Lidt rød blodkløver her. En plet gule eller blå lupiner der, lidt honningurt eller oliehør på en tom plet i blomsterbedet, en række gul kællingetand langs solbærbuskene, en række blå cikorie langs havegangen. Eller lad dig inspirere af grøftekantens mangfoldighed og så din egen havekant med alle slags miljøplanter imellem hinanden. Plant også lidt morgenfruer og småblomstrende tagetes i køkkenhaven og mellem frugttræer og bærbuske, da de tiltrækker bl.a. svirrefluer, hvis larver æder bladlus. Kun din fantasi sætter grænserne for at udnytte miljøplanterne i din have. Og jo flere miljøplanter, jo bedre et havemiljø får du.
Vi har (rundt omkring på gården) en del vedbend (tror jeg nok det hedder - noget klatre noget, der vokser op ad træer/huse/hen ad jorden m.m. Meget kønt "tre-fingret" noget ... Så har I sikkert gættet det ik' ;o) Spørgsmålet lyder: Kan man få disse prægtige planter til at formere sig og flytte dem ? Vedbend formeres let, hvis en kvist stikkes ned i en stor klump våd oasis. Tildæk med hvid plast. Der bliver alt for varmt i en klar, og solen kan sandsynligvis også svide bladene deri.
Problemet er "lily beetle" - jeg ved ikke hvad den hedder på dansk, men direkte oversat bliver det til liljebille. For 3½ år siden flyttede vi ind i et gammelt hus med en gammel have. Huset havde stået tomt i ca. 1½ år, ejeren var flyttet sammen med en dame. Og have var blevet passet lidt, men var meget overgroet. Det første vi skulle var at blive af med en masse bambus, så en masse skvalderkål osv. osv.  Det var nogle Kejserkroner, som ikke havde det så godt, så dem gravede jeg op og flyttede ud. Det viste sig at hvad der på overfladen var en gruppe på ca 7 kejserkroner, faktisk var en stak på ca. 50 løg.  Dem fordelte jeg rundt om i haven og gav en masse til min mor. Jeg havde godt lagt mærke til de mærkelige røde biller som man kun så på kejserkronerne, men da de jo visnede væk i løbet af juni, så jeg dem ikke mere. Næste år blomstrede kejserkronerne fint, og billerne var der igen. Jeg fik også plantet en masse liljer rundt om kring. De blomstrer jo nu, og det manglede i haven. Nu har jeg mange liljer, som gror godt, men.... Billerne spiser dem - både billerne og deres larver. Billen er helt skarlagensrød, med et lille sort hoved, larverne er korte og tykke og gulbrune. De æder simpelthen både blade og blomster og planterne ser ikke godt ud.   I et engelsk haveleksikon har jeg fundet "Lily Beetle", og den beskriver mit problem smukt. Den siger også at de nemt kan bekæmpes med "malathion". Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det er, men mener at huske at der er et skadedyrsmiddel som hedder "maladan" på dansk. Det er vist temmelig skrappe sager, og vi prøver at holde have så økologisk som muligt (tålmodig pillen op af skvalderkål rødder osv.). Et problem med disse biller er at man ikke bare sådan kan sprøjte dem - mange er resistente. Da jeg i sin tid havde liljer i haven, knuste jeg billerne mellem fingrene eller satte mine sko på dem. Når du skal fange dem, så sørg for at få holdt et stykke papir eller din hånd nedenunder planten du vil "rense" for biller. De lader sig nemt falde til jorden og gemmer sig deri. Jeg fandt et par links du måske kan bruge, og leder gerne videre en anden god gang på biblioteket om emnet

Kære Helle og Vagn Flot hjemmeside! - Vi har et problem, der er opstået de sidste 3 år: Egern plukker vores valnødder, inden de er modne til høst. - Vi har også prøvet at plukke valnødderne, inden de er modne, men kan så ikke få de grønne skaller af og nødderne mugner/rådner. - Hvad gør vi?..Træet er så stort, at det er umuligt at afskærme det med net eller lignende. - Vi venter spændt på jeres råd!!!Sikker nødplan: Giv valnødderne en varmekur Det er sæson for nødder, og mange samler sig et lille forråd til vinteren - og kommer så i tvivl om, hvordan de skal gemme især de populære valnødder. "Danske valnødder smager herligt, når de er friske. Men desværre egner de sig ikke særlig godt til at gemme. Det fugtige efterårsvejr får valnødderne til at mugne - og mugne nødder må man ikke spise, for de kan være giftige," siger ernærings- og husholdningsøkonom Marie Hummeluhr, Forbrugerstyrelsen. Hun må for tiden ofte svare på spørgsmål om at gemme nødder i Forbrugerstyrelsens telefonrådgivning, og her er så hendes råd. Husk at bruge handsker Når valnødderne er samlet ind, skal resterne af det grønne på nødderne fjernes. Det gør man med en tør klud. Husk at tage handsker på. Ellers bliver fingrene brune, og kun dagligt slid kan få farven til at forsvinde igen. Derefter lægges nødderne på aviser et varmt og tørt sted i nogle dage. Almindelig stuetemperatur er ikke nok, for så tørrer nødderne for langsomt og når tit at mugne. Har man et gammeldags fyr, er det den perfekte løsning. Når nødderne er tørre, hænges de op i et net eller en nylonstrømpe et tørt og køligt sted. Seks måneder er grænsen En anden mulighed er at knække valnødderne og fryse kernerne ned. De frosne kerner bevarer smagen. De kan godt blive lidt bløde, når de er tøet op, men de kan sagtens bruges til bagværk og desserter. Vælger man at fryse nøddekernerne, er det vigtigt at huske, at de kun kan holde sig i omkring et halvt år. Nøddekerner er meget fedtholdige og kan derfor blive harske, hvis de ligger længere i fryseren.

********************** Jeg læste om valnødder på jeres side. Kan meddele at vi har et stort og gammelt valnøddetræ i haven, som giver mængder af nødder. De sidder på træet til de modne falder ned (dvs den grønne skal, som jo bliver sort, er selv faldet af). Vi samler dem op og lægger dem i kæderen på et lagen en månedstid. Herefter  gemmes de i pilekurve- og holder ca til næste høst hvis ikke de er spist inden.

Hejsa! Jeg har et kæmpe problem i min græsplæne, trodt ukrudtsbekæmpelse i foråret, har en plante ved navn Storkenæb næsten overtaget hele plænen og er på vej ud i mine bede. Kan I hjælpe mig, hvilket middel kan udrydde denne genstridige plante ? Håber på svar!Jeg har selv haft min græsplæne invaderet af denne plante, så jeg ved hvad du taler om. Egentlig er den ganske flot med sin roset, når man kigger nærmere på den, men flot eller ej, jeg vil heller ikke have den i min græsplæne. Jeg har brugt følgende metode til at udrydde den: Indtil omkring 1. august håndluges alle de storkenæb jeg kan se. De er ganske nemme at trække op, når blot man får fat i hjertet af rosetten. Det kan måske virke uoverkommeligt med mange af dem, men hver gang en er taget op er der en tilfredsstillelse, at nu er der en mindre til at brede sig :-) Du behøver ikke at tage dem alle på een gang, blot så mange du har lyst til ad gangen. Omkring 1.august giver jeg så plænen en gang plænerens. Der er forskellige mærker til forskellige priser. Det vigtigste er, at det indeholder stoffet 'Mechlorprop'. Selv har jeg fundet en type i Silvan kaldet 'Herbatox Plænerens' som jeg synes virker ganske udmærket. Hvis du har en grovvareforretning i nærheden kan du sikkert finde noget der er billigere. Denne kur ser ud til at virke og år for år får jeg færre og færre storkenæb i min græsplæne. Jeg skal måske også huske at sige, at det første år havde et område, der var så slemt, at der kun var ukrudt, storkenæb mm., ingen græs overhovedet, det gravede jeg simpelthen op og såede nye græsfrø. Nu skal jeg så også lige huske at sige, at det er en kolonihave jeg har, hvor jeg ikke kommer 'udenfor' sæsonen. Hvis jeg kom der i starten af vækstsæsonen, storkenæbs vækstsæson, tror jeg at jeg også ville prøve at starte med Plænerens for derefter at følge min ovenstående fremgangsmåde. Mod ukrudt er der ingen 'hurtig' løsning, men det er min erfaring, at arbejder man målrettet på langsigtet plan, så bliver der mindre og mindre år for år.Jeg har en temmelig stor og flot havehortensia. Den kommer hvert år med meget smukt løv, men desværre meget meget småt med blomstring. (for 6 år siden , da vi flyttede hertil var der pænt med blomster i den.) Skal den beskæres? Hvornår og hvor meget? Kræver den særlig gødning Hvis ikke jeg husker helt fejl, blomstrer hortensia på sidste års skud. Dvs de grene som kom sidste år, giver blomster i år. Desværre er det ofte sådan at hortensia fryser ned om vinteren. Det _kan_ være det som er sket. Det kan også være at det bare er en uheldig hortensia... F.eks kan hortensia købt som potteplanter sagtens sættes ud i haven, men det er ofte uvist hvilken sort det er, og det er ikke sikkert at det er en som vil trives særlig godt i haven...

Man kan gøde dem med speciel gødning, det er mest for at få dem i en bestemt farve (blålig eller rødlig). Desuden kan de godt li' at stå i spagnumblandet jord, som ikke tørrer for hurtigt ud. Man kan beskære dem, mest fordi de ofte fryser tilbage om vinteren. Pas på ikke at skære for meget væk, blomsterne kommer vist nok fra de øverste knopper på grenene.

Min store sommerfuglebusk fik her i vinterstormene svær slagside.Jeg vil gerne vide om den automatisk vil gro lodret op, når jeg nu klipper den helt ned, eller min mand skal i gang med spaden for at rette den op igen.Med en hel ny kan man klippe den ned til 10 cm første år, 15 næste, 20 næste osv. Så får man en rigtig tæt busk med mange blomster. Det er sikkert lidt for hårdt at klippe en gammel busk ned til 10 cm, men man kan jo godt bruge ide'en med klippe lige over forige års klip, således, at man får mange tætte grene. Så lad manden få lidt fred og se om ikke planten kommer op helt normalt igen :-)

 
Nethandel.dk - CVR: 36495189 - Fredericiagade 25, 8000 Aarhus C - mail@tobiasehlig.dk