Tips og tricks

Tips og tricks fra "lytterne"

"En mand skal ikke få haven større, end konen kan overkomme alene".
Tips og gode råd sendes til havesiden her

Denne sætning har vi haft stående på forsiden, men vi nu videreføre den herinde hvor tips og gode ideer kommer frem. Ikke at det kun skal være slige sætninger vi er ude efter, men den passer nu meget godt.

Næsten hver dag kommer man i forbindelse med en opgave i haven der skal løses. Man ved ikke altid hvordan det skal gribes an, men kommer pludselig frem med en glimrende ide. Disse uskrevne ideer og tips vil vi gerne videregive, og beder dig skrive til os på denne adresse med hvad du har af GULD.

Spørgsmål Svar
Hvad gør man ved de her røde liljebiller ? Et husråd mod liljebiller som andre måske kan få glæde af. Så snart mine liljer bryder gennem jorden om foråret stikker jeg hvidløgsfed rundt om hver enkelt lilje. En fire-fem fed til hver plante, er hvidløgsfeddene meget store halvere jeg dem lige. Det plejer at holde bestanden af liljebiller nede så jeg så at sige ingen har. En gang i løbet af sommeren sætter jeg en omgang hvidløg mere. Hvis billerne er kommet og godt igang, så går der lige et par dage inden de forsvinder.
Dette har jeg gjort de sidste 3 år med stort held, jeg kigger stadig efter hver dag, og der kan være en enkelt nu og da, men intet i sammenligning med hvor mange der kunne være før jeg begyndte på hvidløgs-tricket.
Jeg har et par Ildkroner, som jeg nu har på tredie år. I år så de meget triste ud, indtil august måned, og siden er de bare blevet flottere og flottere (ca. 30-40 cm i omfang og højde), og jeg nænner næsten ikke at tage dem ind. I år har vi jo så også været så heldige endnu ikke at have haft nattefrost.   Hvordan får jeg dem bedst til at overvintre, således at de hurtigt bliver pæne igen til foråret. Jeg har de to andre år både prøvet at klippe dem meget, let og slet ikke, men kan ikke rigtig blive klog på, hvad der er det bedste. De står på nuværende tidspunkt i nogle store blomsterkasser, så jeg vil være nødt til at putte dem i potter, når de skal tages ind. Inde står de i en trappeopgang næsten uden varme på, dvs. 15-18 grader afhængig af udendørstemperaturen.   Kan I give mig et godt råd?  Overvintres lyst ved ca. 15 grader. Vinterskud nippes vinteren igennem. Og så vil jeg tilføje, at det at den i år var så længe om at blive flot, kan måske skyldes at den var underernæret. Det sker ofte at man glemmer at gøde de overvintrede planter når de kommer frem af gemmerne. Nye planter bliver ofte sat i nyt pottejord, som jo er tilsat gødning, og de behøver derfor ikke at blive gødet de første 4-6 uger. Men de overvintrede planter står i gammel om måske udpint jord, så de vil som oftest have godt af en smule gødning i vandet ret hurtigt efter de er kommet ud og er begyndt at gro igen.
Hvad kan man bruge Bacardi rom til? Overhæld 8-10 blommer i et glas med rommen .og lad den stå og trække i ca. 2 år - Det er noget der rykker - du skal have 2 spsk. sukker i også
Hvornår skal jeg klippe mine roser. Vi er nu i september måned ? Vent med at klippe roser til næste forår - vel omkring april eller maj. Dæk dem ind  med faskiner eller halmmåtter i vinteren hvis du vil være god ved dem (dog ikke nødvendigt)
Jeg står og skal bruge nogle Tallerkensmækkerfrø. Nogen der ved hvor jeg kan skaffe dem? Helst i Storkøbenhavn eller via postordre. Der er rigtig mange frøstande på sommerblomsten nu - tag dem der er modne og tør dem hurtigt - gem til næste år  - - - -- -  eller køb næste år - de er ikke så dyre - får dem smidt i nakken i Netto
Vedr kartofler. Skal jeg så tage toppen af nu, og så lade kartoflerne ligge i jorden, et stykke tid endnu,  Jeg ville helst have dem liggende i jorden, men ikke hvis der er chanser for sygdomme. Så vidt jeg ved gør det ikke noget at lade kartoflerne ligge i jorden et stykke tid endnu. Smitte og så videre af skimmel bl.a. foregår gennem toppen og "driver" ned til selve kartoflen. Derfor gør det ikke noget at du lader dem blive i jorden. Dog må de ikke få sollys eller frost Så vidt jeg ved gør det ikke noget at lade kartoflerne ligge i jorden et stykke tid endnu. Smitte og så videre af skimmel bl.a. foregår gennem toppen og "driver" ned til selve kartoflen med regnvandet. Derfor gør det ikke noget at du lader selve kartoflen blive i jorden. Dog skal du ikke lade toppen blive på jorden, men fjerne den. Selve kartoflerne må ikke få sollys eller frost. Skuf noget jord over evt. hvis ikke der er nok , så får du luget samtidigt.

Jeg har et stort ældre pæretræ som giver dejlige frugter. Nu er det så begyndt at bive dårlig, det har fået sine blade, men de er allesammen fyldt med orange, lidt læskende, pletter. Det er trist. Kan der gives et råd til det stakkels træ ?

Der er ingen tvivl om, at dine træer er blevet angrebet af den svampesygdom, som hedder "pære-gitterrust". Det er trist, at angrebet er så hårdt, at træerne taber bladene før tiden. Det vil dog ikke i sig selv føre til, at træerne går ud, for rustsvampen har nemlig forladt pærerne, når vi når løvfaldstid. I stedet er der dannet sporer, som har angrebet barken på en eller flere nærstående enebær-arter. Det ser ud til, at Sevenbom (Juniperus sabina) bliver særligt hårdt ramt. Fra de smittede enebær afsendes en anden type sporer, som angriber de nye pæreblade i foråret. Det ses let, at synderen er en eller flere sikkert ret gamle enebærbuske. Prøv at undersøge stammer og hovedgrene på de buske, du kan komme i nærheden af. Hvis de er smittede, svulmer grenene op og danner bævrende, rustrøde sporemasser. Men vær også klar over, at netop sporerne, som angriber fra enebær til pære kan nå frem over selv store afstande. Så forebyggelsen består i at fjerne de smittede planter i nærheden, men uden garanti for succes!
Jeg har mange bladlus i mine roser. Hvad kan jeg få dem væk med? Lidt rød blodkløver her. En plet gule eller blå lupiner der, lidt honningurt eller oliehør på en tom plet i blomsterbedet, en række gul kællingetand langs solbærbuskene, en række blå cikorie langs havegangen. Eller lad dig inspirere af grøftekantens mangfoldighed og så din egen havekant med alle slags miljøplanter imellem hinanden. Plant også lidt morgenfruer og småblomstrende tagetes i køkkenhaven og mellem frugttræer og bærbuske, da de tiltrækker bl.a. svirrefluer, hvis larver æder bladlus. Kun din fantasi sætter grænserne for at udnytte miljøplanterne i din have. Og jo flere miljøplanter, jo bedre et havemiljø får du.
Vi har (rundt omkring på gården) en del vedbend (tror jeg nok det hedder - noget klatre noget, der vokser op ad træer/huse/hen ad jorden m.m. Meget kønt "tre-fingret" noget ... Så har I sikkert gættet det ik' ;o) Spørgsmålet lyder: Kan man få disse prægtige planter til at formere sig og flytte dem ? Vedbend formeres let, hvis en kvist stikkes ned i en stor klump våd oasis. Tildæk med hvid plast. Der bliver alt for varmt i en klar, og solen kan sandsynligvis også svide bladene deri.
Problemet er "lily beetle" - jeg ved ikke hvad den hedder på dansk, men direkte oversat bliver det til liljebille. For 3½ år siden flyttede vi ind i et gammelt hus med en gammel have. Huset havde stået tomt i ca. 1½ år, ejeren var flyttet sammen med en dame. Og have var blevet passet lidt, men var meget overgroet. Det første vi skulle var at blive af med en masse bambus, så en masse skvalderkål osv. osv.  Det var nogle Kejserkroner, som ikke havde det så godt, så dem gravede jeg op og flyttede ud. Det viste sig at hvad der på overfladen var en gruppe på ca 7 kejserkroner, faktisk var en stak på ca. 50 løg.  Dem fordelte jeg rundt om i haven og gav en masse til min mor. Jeg havde godt lagt mærke til de mærkelige røde biller som man kun så på kejserkronerne, men da de jo visnede væk i løbet af juni, så jeg dem ikke mere. Næste år blomstrede kejserkronerne fint, og billerne var der igen. Jeg fik også plantet en masse liljer rundt om kring. De blomstrer jo nu, og det manglede i haven. Nu har jeg mange liljer, som gror godt, men.... Billerne spiser dem - både billerne og deres larver. Billen er helt skarlagensrød, med et lille sort hoved, larverne er korte og tykke og gulbrune. De æder simpelthen både blade og blomster og planterne ser ikke godt ud.   I et engelsk haveleksikon har jeg fundet "Lily Beetle", og den beskriver mit problem smukt. Den siger også at de nemt kan bekæmpes med "malathion". Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det er, men mener at huske at der er et skadedyrsmiddel som hedder "maladan" på dansk. Det er vist temmelig skrappe sager, og vi prøver at holde have så økologisk som muligt (tålmodig pillen op af skvalderkål rødder osv.). Et problem med disse biller er at man ikke bare sådan kan sprøjte dem - mange er resistente. Da jeg i sin tid havde liljer i haven, knuste jeg billerne mellem fingrene eller satte mine sko på dem. Når du skal fange dem, så sørg for at få holdt et stykke papir eller din hånd nedenunder planten du vil "rense" for biller. De lader sig nemt falde til jorden og gemmer sig deri. Jeg fandt et par links du måske kan bruge, og leder gerne videre en anden god gang på biblioteket om emnet

http://ceinfo.unh.edu/newbeetl.htm http://www.concordma.com/magazine/july98/lily.html http://www.concordma.com/magazine/july98/lilyb.html

 

Kære Helle og Vagn
Flot hjemmeside! - Vi har et problem, der er opstået de sidste 3 år: Egern plukker vores valnødder, inden de er modne til høst. - Vi har også prøvet at plukke valnødderne, inden de er modne, men kan så ikke få de grønne skaller af og nødderne mugner/rådner. - Hvad gør vi?..Træet er så stort, at det er umuligt at afskærme det med net eller lignende. - Vi venter spændt på jeres råd!!!
Sikker nødplan:
Giv valnødderne en varmekur
Det er sæson for nødder, og mange samler sig et lille forråd til vinteren - og kommer så i tvivl om, hvordan de skal gemme især de populære valnødder.
"Danske valnødder smager herligt, når de er friske. Men desværre egner de sig ikke særlig godt til at gemme. Det fugtige efterårsvejr får valnødderne til at mugne - og mugne nødder må man ikke spise, for de kan være giftige," siger ernærings- og husholdningsøkonom Marie Hummeluhr, Forbrugerstyrelsen. Hun må for tiden ofte svare på spørgsmål om at gemme nødder i Forbrugerstyrelsens telefonrådgivning, og her er så hendes råd.

Husk at bruge handsker
Når valnødderne er samlet ind, skal resterne af det grønne på nødderne fjernes. Det gør man med en tør klud. Husk at tage handsker på. Ellers bliver fingrene brune, og kun dagligt slid kan få farven til at forsvinde igen.
Derefter lægges nødderne på aviser et varmt og tørt sted i nogle dage. Almindelig stuetemperatur er ikke nok, for så tørrer nødderne for langsomt og når tit at mugne. Har man et gammeldags fyr, er det den perfekte løsning. Når nødderne er tørre, hænges de op i et net eller en nylonstrømpe et tørt og køligt sted.

Seks måneder er grænsen
En anden mulighed er at knække valnødderne og fryse kernerne ned. De frosne kerner bevarer smagen. De kan godt blive lidt bløde, når de er tøet op, men de kan sagtens bruges til bagværk og desserter.

Vælger man at fryse nøddekernerne, er det vigtigt at huske, at de kun kan holde sig i omkring et halvt år. Nøddekerner er meget fedtholdige og kan derfor blive harske, hvis de ligger længere i fryseren.

**********************

Jeg læste om valnødder på jeres side. Kan meddele at vi har et stort og gammelt valnøddetræ i haven, som giver mængder af nødder. De sidder på træet til de modne falder ned (dvs den grønne skal, som jo bliver sort,
er selv faldet af). Vi samler dem op og lægger dem i kæderen på et lagen en månedstid. Herefter  gemmes de i pilekurve- og holder ca til næste høst hvis ikke de er spist inden.

Hejsa!
Jeg har et kæmpe problem i min græsplæne, trodt ukrudtsbekæmpelse i foråret, har en plante ved navn Storkenæb næsten overtaget hele plænen og er på vej ud i mine bede.
Kan I hjælpe mig, hvilket middel kan udrydde denne genstridige plante ?
Håber på svar!
Jeg har selv haft min græsplæne invaderet af denne plante, så jeg ved hvad du
taler om. Egentlig er den ganske flot med sin roset, når man kigger nærmere på
den, men flot eller ej, jeg vil heller ikke have den i min græsplæne.

Jeg har brugt følgende metode til at udrydde den:

Indtil omkring 1. august håndluges alle de storkenæb jeg kan se. De er ganske
nemme at trække op, når blot man får fat i hjertet af rosetten. Det kan måske
virke uoverkommeligt med mange af dem, men hver gang en er taget op er der en
tilfredsstillelse, at nu er der en mindre til at brede sig :-) Du behøver ikke
at tage dem alle på een gang, blot så mange du har lyst til ad gangen.

Omkring 1.august giver jeg så plænen en gang plænerens. Der er forskellige
mærker til forskellige priser. Det vigtigste er, at det indeholder stoffet
'Mechlorprop'. Selv har jeg fundet en type i Silvan kaldet 'Herbatox Plænerens'
som jeg synes virker ganske udmærket. Hvis du har en grovvareforretning i
nærheden kan du sikkert finde noget der er billigere.

Denne kur ser ud til at virke og år for år får jeg færre og færre storkenæb i
min græsplæne. Jeg skal måske også huske at sige, at det første år havde et
område, der var så slemt, at der kun var ukrudt, storkenæb mm., ingen græs
overhovedet, det gravede jeg simpelthen op og såede nye græsfrø.

Nu skal jeg så også lige huske at sige, at det er en kolonihave jeg har, hvor
jeg ikke kommer 'udenfor' sæsonen. Hvis jeg kom der i starten af vækstsæsonen,
storkenæbs vækstsæson, tror jeg at jeg også ville prøve at starte med Plænerens
for derefter at følge min ovenstående fremgangsmåde.

Mod ukrudt er der ingen 'hurtig' løsning, men det er min erfaring, at arbejder
man målrettet på langsigtet plan, så bliver der mindre og mindre år for år.
Jeg har en temmelig stor og flot havehortensia.
Den kommer hvert år med meget smukt løv, men desværre meget meget småt
med blomstring. (for 6 år siden , da vi flyttede hertil var der pænt med
blomster i den.)
Skal den beskæres? Hvornår og hvor meget? Kræver den særlig gødning

Hvis ikke jeg husker helt fejl, blomstrer hortensia på sidste års skud. Dvs de grene som kom sidste år, giver blomster i år. Desværre er det ofte sådan at hortensia fryser ned om vinteren. Det _kan_ være det som er sket. Det kan også være at det bare er en uheldig hortensia... F.eks kan hortensia købt som potteplanter sagtens sættes ud i haven, men det er ofte uvist hvilken sort det er, og det er ikke sikkert at det er en som vil trives særlig godt i haven...

Man kan gøde dem med speciel gødning, det er mest for at få dem i en bestemt farve (blålig eller rødlig). Desuden kan de godt li' at stå i spagnumblandet jord, som ikke tørrer for hurtigt ud. Man kan beskære dem, mest fordi de ofte fryser tilbage om vinteren. Pas på ikke at skære for meget væk, blomsterne kommer vist nok fra de øverste knopper på grenene.

Min store sommerfuglebusk fik her i vinterstormene svær slagside.Jeg vil gerne vide om den automatisk vil gro lodret op, når jeg nu klipper den helt ned, eller min mand skal i gang med spaden for at rette den op igen. Med en hel ny kan man klippe den ned til 10 cm første år, 15 næste, 20 næste osv. Så får man en rigtig tæt busk med mange blomster. Det er sikkert lidt for hårdt at klippe en gammel busk ned til 10 cm, men man kan jo godt bruge ide'en med klippe lige over forige års klip, således, at man får mange tætte grene. Så lad manden få lidt fred og se om ikke planten kommer op helt normalt igen :-)